Dronningen til gallapremiere på Kongens Valg

Vækstforum har investeret i Copenhagen Filmfund, for at understøtte at filmproduktion kan være med til at skabe vækst. Filmfonden har investeret 3,5 mio. kr. i Kongens Valg, og det betød, at væsentlige dele af studieoptagelserne blev lagt på Filmstationen i Værløse.
Filmen havde vakt HM Dronningens interesse, og hun deltog derfor ved galla-premieren.


​HM Dronningen til galla-premiere på den norsk/danske co-produktion Kongens Valg

Søndag den 29. januar rullede Grand Teatret I København den røde løber ud for Hendes Majestæt Dronningen og en række prominente gæster i anledning af den danske galla-premiere på Erik Poppes film "Kongens Valg". Kongens Valg var den mest sete film i Norge i 2016 med 720.000 publikummer. Den har dansk biografpremiere 2. februar.
Siden filmens eksklusive forpremiere i forbindelse med det norske kongepars 25-års jubilæum i september, er den blevet set af over 700.000 i hjemlandet. Det gør "Kongens Valg" til den mest sete film i Norge i 2016.

Dronningen på den røde løber

Historien om den første folkevalgte konge i Norge, danske Kong Haakon VII, og tre skelsættende dage i hans liv under 2. Verdenskrig havde vakt Dronning Magrethes interesse. Den danske Dronning er efterkommer af den norske konge.

Også filmens norske instruktør Erik Poppe, de to hovedrolleindehavere Jesper Christensen og Tuva Novotny og filmens producere og manuskriptforfattere var fløjet ind for at overvære premieren. 


 Alle modtog de publikums applaus og hæder efter filmen. 

"Kongens Valg" har danske Jesper Christensen i hovedrollen som Kong Haakon VII og handler om de tre dramatiske døgn i april 1940, hvor den norske konge får et ufatteligt ultimatum af den tyske krigsmaskine: overgivelse af landet eller døden. Med tyske fly og soldater i hælene tvinges kongefamilien på flugt. Efter tre døgn tager kong Haakon sin endelige beslutning: Han nægter at kapitulere, selvom det kan koste både ham selv, hans familie og mange nordmænd livet.

Filmen er co-produceret af norske Paradox Film og danske Nordisk Film. Ved hjælp af investering fra Copenhagen Film Fund blev væsentlige scener fra produktionen lagt i København, hvor den tyske ambassadebolig i Oslo blev bygget på Filmstationens studiefaciliteter i Værløse.

Læs hele nyheden og se flere billeder på Copenhagen Filmfonds hjemmeside


 

 


Redaktør