International dyst i iværksætteri kommer til København

D. 3.-7. oktober 2016 afholdes der verdensmesterskab i iværksætteri for universitetsstuderende. 50 top hold fra hele verden vil være samlet i København i én uge, hvor de blandt andet skal præsentere deres idéer for investorer, besøge virksomheder, holde en stor EXPO og dyste ved et stort finaleshow. Eventen kaldes 'University Startup World Cup (USWC)' og er medfinasieret af EU strukturfondsmidler.​​

Målet med eventen er at profilere og promovere det danske startup-miljø og erhvervsliv for på sigt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, profilere Danmark som testmarked og i sidste ende promovere virksomheder, København og Danmark internationalt.  Tilmeldingen er startet og der er deadline den 3. juni 2016. Se mere ​om University World Cup.​


​USWC er et udviklingsprogram og en del af Venture Cup, og formålet er at opbygge et netværk blandt de skarpeste, mest innovative hjerner i verdenen. Det er ikke blot en ugelang konkurrence, men et program, der skal imødekomme tre ting: 

  • Branding af Greater Copenhagen
  • Adgang til og tiltrækning af internationale talenter for det danske erhvervsliv 
  • Fungere som benchmarking for danske studerende og universiteter

Hvis du vil høre mere om et potentielt samarbejde i forbindelse med University Startup World Cup eller Venture Cup, så ring eller skriv til Tine Risbæk Jensen, Communications Manager, på telefon 27 60 50 45 eller tije@venturecup.dk

Redaktør