Ny åben ansøgningsrunde til EU-strukturfondsmidler

​Vækstforum Hovedstaden udbyder en nu en åben ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 20. august 2018. Der kan søges om midler på alle seks prioriteringsakser under Regionalfonden og Socialfonden samt om støtte til projekter alene via de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Vent...

Der er i ansøgningsrunderne særligt fokus på indsatser, der kan bidrage til udmøntning af vækstpartnerskabsaftalen og indsatser i forhold til kvalificeret arbejdskraft som opfølgning på rundbordet omkring 'Faglært til vækst'.

Der efterspørges nye initiativer inden for de fire væksttemaer grøn, sund, kreativ og smart vækst. Der efterspørges særligt indsatser, der kan styrke innovation og væksten i de små og mellemstore virksomheder, og som kan løfte kompetenceniveauet i virksomhederne.

Der kan også søges om støtte til projekter alene via de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Alle ansøgninger skal bidrage til at indfri et eller flere mål under et af de fire væksttemaer eller rammevilkåret kompetent arbejdskraft og internationalisering, som er beskrevet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).

Den fulde annonceringstekst kan ses her.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor