Stort fremmøde til matchmaking - grøn omstilling

​50 virksomheder og projektansøgere mødtes til Vækstforums matchmakingmøde. Der blev snakket grøn omstilling på kryds og tværs og netværket på livet løs.​​

Op til 70 mio. kr. fra EU’s strukturfonde skal investeres i grønne vækstprojekter. For at få flere SMV’er med i projekterne holdt Vækstforum d. 21. januar et matchmaking​møde, hvor interesserede virksomheder kunne møde ansøgerne med henblik på at indgå i de kommende projekter. 

”Ved at deltage i projektet fik vi det akademiske overblik, der gav os fremdrift i udviklingen af vores produkt”, fortalte Torben Nielsen fra virksomheden FOM Technologies. Han gav sammen med Helle Nielsen-Elgaard fra Scion DTU inspiration til de fremmødte ved at dele ud af erfaringerne med at være hh. virksomhed og ansøger i projektet Viden som Vækstmotor. 

Bagefter besøgte deltagerne de fem projektstande til en snak om et videre samarbejde. CLEAN, Gate 21, DTU, Væksthus H, Scion DTU samt Vækstforum/ERST havde hver en stand. 

​Der var godt gang i spørgelysten ved standene og udveksling af visitkort mellem de ca. 50 deltagere. Der er ansøgningsfrist til ”Grøn omstilling” 2. marts 2015.



Redaktør