Chinavia

Nye direkte flyruter, 'kinaklar'-kurser, digitale kampagner og særlige oplevelsespakker. Projektet Chinavia skal gøre hovedstadsregionen klar til at tiltrække flere kinesiske turister. De lægger nemlig mange penge, og det skaber jobs. 

De fleste kender luksusbusserne, der transporterer kinesiske turister rundt til de største attraktioner i København. Men nu begynder andre typer af feriegæster også at komme hertil fra Riget i Midten. 

Det er den nye generation af kinesere, der rejser i mindre grupper, og som søger mere individuelle oplevelser – fx byliv og madoplevelser, bryllupsrejser, kulturevents og oplevelser i den danske natur. 

Kina-indsats på tværs af regionen

De individuelle rejsende og mindre grupper er interessante, fordi de typisk bliver længere og dermed også bruger flere penge her. En del af Chinavia-projektet er bl.a. at sammensætte produktpakker med oplevelser, der går på tværs af regionen, og som appellerer til det kinesiske marked.

Produktpakkerne skal give de kinesiske forbrugere inspiration til deres rejse og dermed gøre regionen mere attraktiv på det kinesiske marked. For at sikre produktpakkernes relevans på det kinesiske marked, skabes nye produkter i et samarbejde mellem danske aktører, incoming bureauer samt kinesiske turoperatører, dvs. sidste led inden den kinesiske forbruger. Derudover skal det større udbud af information inspirere de kinesiske turister til at besøge et bredere udvalg af regionens destinationer og attraktioner.

Mere fokus på service og kulturforståelse

En af måderne at tiltrække flere kinesiske turister er ved at åbne nye, direkte flyruter mellem Kina og Danmark. Mulighederne for nye ruter til det kinesiske fastland udvikles som en del af det eksisterende projekt Copenhagen Connected i samspil med aktiviteterne i Chinavia-projektet. 

Turisterne skal også tiltrækkes ved hjælp af ambitiøse online-kampagner. Kampagnerne sætter hovedstadsregionen på det kinesiske verdenskort. 

Endelig skal medarbejdere i turistbranchen gøres 'kinaklar' på en række kurser.


Foto:​ Phillip Wenzel Kyhl

"De kinesiske turister efterspørger kinesisk information og bedre service. Vi har bl.a. kinesiske bykort og afholder løbende kurser i kinesisk service- og kulturforståelse for turismeaktører i hele Norden. Men der er brug for at styrke og fokusere indsatsen, hvis vi vil fortsætte væksten i kinesiske overnatninger over for den stærke, internationale konkurrence om de kinesiske turisters gunst," siger udviklingschef Signe Jungersted fra Wonderful Copenhagen.

Projektets overordnede formål er at gøre Greater Copenhagen til en af de ti mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister. Det skal ske ved at kunne tilbyde bedre, flere og mere målrettede services og produkter, ved at promovere regionen som attraktivt rejsemål og endelig ved at gøre regionen mere "Kina-klar". 

Mere om Chinavia

Chinavia blev etableret i 2012 som et samarbejde mellem nordiske byer, der samler parterne omkring det fælles mål at udvikle kinesisk turisme til Norden.  

Chinavia Plus projektet er foreløbigt finansieret indtil 2017 og har et samlet budget på ca. 11,65 mio. kr. Heraf har Region Hovedstaden via Vækstforum Hovedstaden medfinansieret projektet med 6 mio. kr. i perioden 2015-2017.

Regionen har gennem den Regionale Vækst og UdviklingsStrategi, ReVUS, bevilget 6 mio. til udvikling af kinesisk turisme i perioden 2016-2018.

Partnere i Chinavia
  • Region Hovedstaden
  • Wonderful Copenhagen (Lead Partner)
  • Københavns kommune

 

Dertil kommer projektets nordiske partnere: 
  • VisitSweden
  • Göteborg & Co.
  • Malmö Stad
  • Visit Stockholm
  • Tourism in Skåne
  • Helsinki Marketing Ltd.
  • Destination Fyn (Fyn/Odense)
 
Samt projektets regionale partnere i ReVUS indsatsen:
  • Helsingør Kommune
  • Visit Nordsjælland (repræsenterer kommunerne Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Gribskov og Halsnæs)
  • Dragør Kommune
  • Frederiksberg Kommune

Kontakt

Wonderful Copenhagen

Signe Jungersted, udviklingschef

Email: sij@woco.dk

Nøgletal
  • Kina er verdens største udrejsemarked med 122 mio. udrejser i 2016.
  • I 2016 stod Region Hovedstaden for 78 % af samtlige kinesiske overnatninger i Danmark.
  • Kinesiske besøgende bruger i gennemsnit 1.762 kr. i døgnet 
  • Visit Denmark nøgletal 2011), og i 2014 stod kinesiske besøgende for 53 % af al taxfree shopping i Danmark.
Redaktør