Kreativ vækst

​​Dansk design, arkitektur og mode er kendt i hele verden, og computerspil, film- og tv-produktion udgør kæmpe eksportsucceser og er en vigtig del af regionens brand. Michelin-restauranter og store events har også sat regionen på det gastronomiske verdenskort, og antallet af turister vokser med syv procent om året. 

​De kreative erhverv er desuden afgørende for, at Greater Copenhagen gentage gange topper de internationale lister som et af verdens mest attraktive steder i verden at bo og leve. Kreativ vækst og øget turisme kommer dog ikke af sig selv. Derfor skal indsatsen styrkes på tværs af regionen i et samspil​ mellem kommunerne og erhvervene til gavn for jobskabelsen og borgernes livskvalitet.