Interactive Denmark

Interactive Denmark hjælper de danske spilleudbydere med at vækste og komme ud på det internationale marked.

Interactive Denmark hj​ælper danske spiludviklere til vækst. Det sker gennem en række ydelser, lige fra gå-hjem-møder og workshops  til specialiseret forretningsudvikling,
​​
​Unikt kendskab til computerspilsbranchen
Den danske spilindustri og beslægtede digitale brancher producerer alt fra global underholdning på konsol og mobiltelefoner til software, der visualiserer møbler og indretning og banebrydende indlærings- og simulationsteknologi. 

Interactive Denmark arbejder tæt sammen med disse kreative, digitale virksomheder for at give dem de optimale betingelser for vækst. ID har et unikt kendskab til den danske computerspilbranche og et bredt indblik i beslægtede digitale brancher, blandt andet digitale læremidler og e-health. Derfor kan Interactive Denmark tilbyde højt specialiseret forretningsudvikling til både iværksættere og etablerede virksomheder inden for udvalgte brancher. 

Nye investeringer og flere arbejdspladser i de digitale industrier

Interactive Denmark arbejder både på brancheniveau, med iværksættere og med etablerede vækstvirksomheder. Gennem internationale besøgsprogrammer og hjemlige konferencer arbejder ID på at tiltrække nye investeringer og øge antallet af arbejdspladser. 

Virksomheder, der har deltaget i vores vækstforløb Growing Games og særligt SOLID, oplever et markant udbytte inden for en række centrale forretningsparametre end virksomheder, der ikke har deltaget. Det gælder blandt andet i forhold til virksomhedernes evne til at løse forretningsmæssige udfordringer, produktudvikling samt tilstedeværelsen af en stærk forretningsstrategi.

Mere risikovillig kapital

IDs arbejde er inddelt i fire overordnede indsatsområder. Hvert område har fokus på at skabe de nødvendige betingelser for vækst i den interaktive branche. 

De fire indsatsområder er: 
  • At markedsmodne virksomhederne og herigennem styrke branchens internationale konkurrenceevne 
  • At øge mængden af risikovillig kapital. 
  • At forbedre virksomhedernes internationale gearing. 
  • At øge virksomhedernes strategiske brug af partnerskaber og netværk.

Case: På besøg i Shanghai

12 danske spilvirksomheder var i sommeren 2015, i samarbejde med Interactive Denmark, i millionbyen Shanghai for at skaffe lokale kontakter og mulighed for kæmpe sig ind på de spilleglade kineseres mobiltelefoner. Producenterne mødte blandt andet møde den største mobilpublisher i Kina, iDreamSky.com, samt China Mobile og YOUZU Interactive.

"Personligt har jeg store forventninger til, at mindst to eller tre af de firmaer, som er med på turen, indgår konkrete samarbejdsaftaler. Selvfølgelig vil det tage nogen tid, men jeg kan mærke, at de har forstået, hvad der skal til. Mit mål er, at dette er første dag i spilindustriens nye liv med at komme til Kina. Det kan godt være, at nogen ikke vil hertil, men bare det at få afklaret, om man skal eller ikke skal tage springet, styrker strategien", fortæller Jan Neiiendam, bestyrelsesformand i Interactive Denmark, der deltog på turen.

Interactive denmark.jpg

Mark Folkenberg fra Apropos præsenterer sit produkt baseret på H. C. Andersens eventyr. Interactive Denmarks besøgstur til Shanghai, juni 2015.

Foto: Innovation Centre Denmark, Sune Alexander Christensen. 

SpilBar

SpilBar er et unikt mødested for alle i og omkring den danske spilbranche. Gå-hjem-møderne giver dig viden om de seneste tendenser i branchen, faglig viden og nyt netværk. SpilBar afholdes hver anden måde i både København og Jylland, med forskellige oplægsholdere.

Growing Games 

Growing Games er en række specialiserede workshops med fokus på forretningsudvikling målrettet virksomheder i spilindustrien og beslægtede digitale brancher. Growing Games består af 6 heldags workshops og løber over et år. Gennem ekspert-oplæg, branchenetværk og sparring med andre, ofte mere etablerede virksomheder får deltagerene et skub i den rigtige retning og mulighed for at styrke deres forretning.

"Mit netværk blev udbygget, og jeg fik mulighed for fantastisk sparring. Pitching sessions har gjort mig bedre til at præsentere, og det har haft en kæmpe indflydelse på alle forhandlinger", fortæller Steffen Kabbelgaard Grønning, CEO i Betadwarf og tidligere deltager i Growing Games. 

SOLID 

SOLID er et 12 ugers program, målrettet etablerede virksomheder, der allerede har udgivet mindst ét kommercielt produkt, for eksempel spil, apps, digitale læremidler eller produkter indenfor e-health. SOLID består af individuelle workshops og løbende sparring med specialister, der skal sørge for at virksomheden hurtigt får den rette hjælp, til at få gang i væksten.

"Vi har været med i mange konsulentforløb, workshops og lignende før dette. Men det er første gang, det er SÅ skræddersyet til vores situation, netop nu, hvor vi samtidig får mulighed for at trække på kompetencer, som virkelig ved noget om det, vi er på vej ud i", siger Christian Fonnesbech, CEO i Investigate North om SOLID. 

Game Developers Conference, San Francisco

Hvert år deltager over 100 danske spiludviklere og branchefolk i Game Developers Conference i San Francisco, verdens største konference for professionelle spiludviklere. GDC er samtidig den største mødeplads for spiludviklere, investorer, publishere, pressefolk.

ID arrangerer en workshop forud for GDC i San Francisco for at sikre, at danske udviklere er bedst muligt forberedt på at sælge deres produkter/indgå ny aftaler. Herudover får deltagerne i SOLID-programmet tilknyttet en specialist, der blandt andet hjælper med mødebooking og mødedeltagelse, for at sikre at virksomheder får maksimalt ud af deres tilstedeværelse.  

International indsats giver stærkere strategier

Interactive Denmarks internationale indsats giver virksomhederne stærkere strategier, bedre kompetencer og bedre netværk. Det viser den seneste evaluering af projektet fra august 2015. 

Interactive Denmark samarbejder med en række brancheinstitutioner og uddannelsessteder samt øvrige vækstfremmeenheder som Væksthusene, Eksportrådet og Invest in Denmark. Interactive Denmark er finansieret af midler fra Markedsmodningsfonden, Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Region Nordjylland samt Region Midtjylland.

​Mere om Interactive Denmark

Projektperioden løber fra januar 2014 til december 2017.

Projektet har et samlet budget på 55 mio. kr. Vækstforum Hovedstaden har medfinansieret projektet med 2,4 mio. kr. 

Interactive Denmark arbejder i samarbejde med CAPNOVA på at skabe en fond, som kan bidrage til at skabe et endnu mere frugtbart vækstmiljø for den interaktive-digitale sektor.

​Investeringsselskabet har haft succes med investeringer i computerspil og har bidraget til, at en række computerspil med stor succes er kommet ud på det globale marked. Det gælder blandt andet Subway Surfers og Limbo. CAPNOVA vil bruge erfaringer fra computerspil til også at investere i områder som for eksempel e-learning og e-health og reserverer i første omgang 25 millioner kroner årligt til denne satsning.

​Kontakt

Sofie Filt Læntver, projektleder
Tlf: +45 27 45 75 38/ +45 33 86 28 87

Jan Neiiendam, bestyrelsesformand
Mail: jn@interactivedenmark.dk
Tlf: 20 10 81 78 / 33 86 28 87

Redaktør