Klar til smart vækst

Smart City-løsninger kan være med til at udvikle bæredygtige, grønne byer. Men for at løsningerne rigtig skal skabe værdi for byen og borgerne kræver det ofte en større forståelse af de muligheder, som er inden for Smart City-området.

I projektet ’Klar til smart vækst’ sættes der fokus på den konkrete udvikling af smart city-løsninger i de deltagende kommuner. Mange kommuner sidder i dag med de samme udfordringer. I projeket skabes et samarbejde på tværs af flere kommuner – på den måde kan kommunerne lære af hinandens erfaringer, og den enkelte kommune kan spare ressourcer på udviklingen af smarte løsninger. ​

4 kompetenceforløb

I projektet gennemføres fire kompetenceforløb inden for helt centrale Smart City-områder med fokus på konkrete udfordringer, som kommunerne i projektet står overfor. De fire forløb omhandler:

  • Kommunestrategier for den smarte by og landsby
  • Den smarte vej
  • Det intelligente gadelys
  • Smarte affaldsløsninger til den ressourcebevidste by

Formålet med projektet er at opbygge kommunernes kompetencer inden for ovenstående områder . De fire forløb vil være en blanding af workshop, ekskursioner, tværgående analyser, deling af viden og information.

Målet er, at kompetenceforløbene klæder kommunerne på til at kunne beslutte eller påtage sig egne implementeringsprojekter af forskellig art inden for de 4 områder.

Mere om klar til smart vækst

Kommunerne Albertslund, Allerød, Bornholm, Brøndby, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Furesø, Gladsaxe, Gentofte, Guldborgsund, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Kalundborg, Næstved, Odsherred, Roskilde, Rudersdal, Slagelse og Vordingborg deltager i projektet.

Partnere

DTU, Aalborg Universitet og Gate 21, dertil er der indgået samarbejdsaftaler med Københavns Kommune (Open Data DK) og KL (Smart City Forum).

Finansiering

Vækstforum Hovedstaden har bevilget ca. 2 millioner kroner af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Projektets samlede budget er 3,8 mio. kr. Projektet løber fra januar 2017 - december 2018.

Kontakt

Maja Yhde, maja.yhde@gate21.dk, projektleder Smart City, Gate 21



Redaktør