Sund Vækst - boost dit salg til det offentlige

Formålet med Sund Vækst er at hjælpe virksomheder med at booste deres salgspotentiale overfor det offentlige marked. Indsatsen giver virksomheder inden for healthtech og caretech indsigt i, hvad der skal til, når det offentlige er virksomhedens primære kunde.

​Sund Vækst tilbyder et struktureret forløb over 7 måneder, hvor virksomheden møder markedets aktører og får sparring med førende eksperter og rådgivere på området. Virksomheden hjælpes til at lægge en strategi med henblik på at have det offentlige Danmark som kunde. Samtidig spores virksomheden ind på de vækst- og skaleringsmuligheder, der kan være, når virksomhedens potentiale udfoldes. Det kan fx være at skabe yderligere omsætning ved også at vækste via eksport.

Nogle af de typiske udfordringer for virksomheder, som leverer produkter eller ydelser rettet mod den offentlige sektor er:
  • Offentlig efterspørgsel som drivkraft
  • Skabe kontakt til nøglepersoner
  • Udbudsregler og lovgivning i forhold til salg til det offentlige
  • Business case og dokumentation af effekt
  • Store forskelle i markedsstrukturer mellem forskellige lande
Virksomheder, der kan deltage, er vækstvirksomheder med 5-50 ansatte, der skal bo og virke i hovedstadsregionen. Fra hver virksomhed kan deltage op til tre personer.

Virksomheden skal beskæftiger sig med:
  • Healthtech: løsninger til genoptræning, til specifikke diagnoser såsom KOL, demens, etc. Primært med afsætning til det offentlige marked (hospitaler og kommuner)
  • Caretech: plejeløsninger, genoptræning, selvmonitorering, madhjælp til ældre, etc. Primært virksomheder med fokus på det kommunale marked, men med specifikt fokus på at øge salget til det private marked.
Det koster 35.000 kr. at deltage. For de penge kan deltagerne købe ekstern rådgivning til en værdi af 95.000 kr.


Kontakt projektleder Sara Øllgaard på: 3010 8095 /sol@vhhr.dk eller projektleder Christian Brix på: 3010 8102 /cbr@vhhr.dk
Redaktør