Hospitalets firkløverform skyder allerede nu godt op i landskabet, og flere steder pryder trælameller nu facaden. For første gang inviterer vi inden for i bygningen, hvor du rigtig kan fornemme hospitalets størrelse og se den udsigt, som fremtidens patienter og personale får over de grønne omgivelser.
Der vil være noget for alle aldre, når porten slås op til byggepladsen. Så tag familie og venner med til en inspirerende og sjov dag, hvor vi har kaffe på kanden - og en ristet med det hele, når dagens indtryk skal fordøjes.
Tid: 10.00-15.00
Sted: Hospitalsvej 1 (via Overdrevsvejen), Indgang 2, Port Vest, Favrholm, 3400 Hillerød
Åbent Hospital er gratis og åbent for alle. Af sikkerhedshensyn er det dog nødvendigt at tilmelde sig arrangementet, hvor man får en times interval til at besøge byggepladsen. Da området er en byggeplads, er det desværre ikke egnet for dårligt gående og barnevogne.
Vil du gerne blive klogere på Åbent Hospital?
Vi har lavet en film med klip fra sidste års arrangement, så du kan få en fornemmelse af, hvad Nordsjællands største byggeplads kan byde på.