Øget politisk fokus på videnskabsdiplomati

​Videnskabsdiplomati har under den nuværende Europa-Kommission fået øget opmærksomhed, da det er en måde at skabe stærkere diplomatiske forbindelser til andre lande. I Horizon 2020 har videnskabsdiplomatiet en central plads i kraft af, at forskningskommissær Carlos Moedas har udnævnt ”Open to the World” til en strategisk satsning.

Sammenkobling af videnskab og diplomati
Videnskabsdiplomati er sammenkoblingen af videnskab og diplomati. Det er en måde at skabe stærkere diplomatiske forbindelser til andre lande og deres befolkninger gennem videnskabeligt samarbejde. Videnskabsdiplomatiet har til formål at håndtere de grænseoverskridende udfordringer som fx epidemier, migration, global opvarmning og terror, som EU og verden står overfor. Desuden bidrager videnskabsdiplomati til at sprede viden om EU’s værdier og kompetencer. Dermed styrker det EU’s såkaldte ”bløde magt” de steder i verden, hvor EU udfører videnskabsdiplomati. Videnskabsdiplomati har også den afsmittende effekt, at EU styrker sine diplomatiske forbindelser til de lande, der deltager i forskningsprojekterne.

I den samfundsvidenskabelige litteratur inddeles videnskabsdiplomati i tre kategorier. Nedenstående inddeling er inspireret af Dr. Gual Solers (2017) definition: 

  1. ”Videnskaben forbedrer diplomatiske forbindelser”
    • Opbygger og styrker relationer mellem lande
    • Løsner politiske spændinger
  2. ”Videnskaben informerer diplomatiske forbindelser”
    • Skaber evidensbaseret politik
    • Forbedrer udenrigspolitikken gennem videnskabeligt data
  3. ”Diplomatiske forbindelser avancerer videnskaben”
    • Fremmer videnskabeligt samarbejde
    • Deler ressourcer og infrastrukturer i forbindelse med større videnskabelige undersøgelser 
I praksis er de forskellige typer af videnskabsdiplomati mere udflydende, og der kan indgå flere forskellige typer videnskabsdiplomati i samme forskningssamarbejde.

Eksempler på EU’s videnskabsdiplomati
EU udfører alle tre typer af videnskabsdiplomati. Et eksempel på den type videnskabsdiplomati, der forbedrer diplomatiske forbindelser, er det internationale forskningsprojekt Partnership on Research and Innovation in the Mediterranean Area (PRIMA). PRIMA starter op i 2018, og det er et forskningssamarbejde bestående af EU og Middelhavslandene. Det har til formål at finde fælles løsninger på de geografiske udfordringer regionen står over for i form af vand- og fødevaremangel. Derudover er målet med PRIMA, at regionale forbedringer vil få antallet af migranter, der forlader regionen, til at falde. PRIMA spiller derfor en rolle i forhold til at løsne op for nogle af de spændinger, der er opstået i kølvandet på de store migrationsstrømme.

Et eksempel på den type videnskabsdiplomati, der informerer diplomatiske forbindelser er EU’s engagement i Arktis. EU har her fokus på videnskabeligt samarbejde inden for bæredygtig udvikling, håndtering af klimaforandringer og beskyttelse af det arktiske miljø samt internationalt samarbejde omkring emner relateret til Arktisk. EU’s forskningsresultater anvendes til at informere diplomater og politikere om, hvad de skal være opmærksomme på med hensyn til klimaforandringer, biodiversitet og sikkerhedshensyn. På den måde er EU’s engagement i Arktis med til at sikre, at Unionens udenrigspolitiske beslutninger vedrørende Arktis bliver truffet på et evidensbaseret grundlag.

Et eksempel på den type videnskabsdiplomati, der avancerer videnskaben, er det Europæiske Center for Højenergifysik, CERN. CERN arbejder bredt med partikelfysik og er i dag verdens største fysiklaboratorium. Etableringen er CERN er et eksempel på, hvordan diplomatiske forbindelser kan bidrage til at skabe store forskningsinfrastrukturer, og i dag er CERN finansieret af hele 22 EU-medlemslande.

Open to the World 
Open to the World udgør det ene af Moedas’ tre strategiske prioriteter (tre o’er), der guider de tematiske prioriteter for Horizon 2020. Med Open to the World er fokus på at styrke forskningssamarbejdet med lande uden for EU, hvilket forfølges via strategien for EU’s internationale samarbejde om forskning og innovation og videnskabsdiplomati. Open to the World er således med til at forme EU’s videnskabsdiplomatiske engagementer fremadrettet.

Tidligere i år publicerede Europa-Kommissionen desuden rapporten Tools for an EU Science Diplomacy, der fremlægger en række anbefalinger og policy-forslag til en samlet EU-strategi for videnskabsdiplomati. Således ser det ud til, at videnskabsdiplomatiet er kommet for at blive i EU.

Denne artikel er baseret på en akademisk projektrapport, skrevet af en af praktikanterne ved Copenhagen EU Office i forårssemestret 2017.

Redaktør