I kender nok det, at man ikke altid er tilfreds med det svar, som man giver i en given situation. Hvis tænkepausen havde været længere, kunne man nok have givet et bedre. Det giver dette format heldigvis mulighed for at rette op på. For hvad vil jeg anbefale vores universiteter, regioner og kommuner at gøre mere af eller gøre anderledes, hvis de skal have endnu mere ud af mulighederne i EU?
I vores sammenhæng taler man ofte om EU som en måde at få nogle ekstra penge til projekter på. Medfinansieringen er én dimension, men at bidrage til fælles løsninger på globale samfundsudfordringer er meget vigtigere. Et fællesskab skal give mening for alle, og i et projektpartnerskab er der nogle, som bidrager med forskningsresultater og andre med et sted, hvor de videnskabelige løsninger kan afprøves. Adfærdsdimensionen og muligheden for skalering er også vigtig for, at indsatsen virkelig kan gøre en forskel. Og endelig er der dem, som skal producere et produkt eller levere en ydelse. Alle i værdikæden fra grundforskning til marked har en rolle i udvikling og innovation til fordel for samfund og borgere.
Vores universiteter er virkelig gode til at hente midler hjem fra EU’s forskningsprogram grundet deres høje forskningsniveau, talenter, organisering og meritter. Men der er uudnyttede muligheder i den mere anvendte forskningsdel og i samarbejder med aktører som fx kommuner og regioner. Måske også nogle af de nye muligheder i partnerskaber og missionsarbejdet kan få flere på universiteterne til at involvere sig i EU-programmer og det Europæiske Forskningsrum. Og dermed gøre vores universiteter endnu mere internationale. Når der samtidig er et match mellem danske forsknings- og innovationssatsninger og EU-dagsordenen, er der et godt fundament med bred opbakning.
Kommunerne har mange opgaver, så hvis en kommune gerne vil finde løsninger på udfordringer gennem samarbejder med andre, skal det passe ind i kommunens prioriteter. De bedste projekter bliver til, når der både er afsat ressourcer til indsatsen, og når denne har politisk opbakning. Et match mellem netop din kommunes ambitioner og et stærkt forskningsmiljø inden for et ”speciale” er et godt afsæt for at blive konkret med EU-arbejdet. Erfaringer gør det muligt at vurdere, hvilken forskel projektet giver i kraft af løsninger, partnerskaber og kompetenceudvikling. Det lokale erhvervsliv kan også spille en rolle i kommunens planer om specialisering og udvikling.
Regionernes fokus på sundhed og hospitalsdrift betyder tæt samarbejde med relevante forskningsmiljøer. Deres omfattende ejendomsdrift giver mulighed for at afprøve fx energieffektive løsninger til bygninger. Den regionale udvikling foregår i tæt samarbejde med kommuner, universiteter, erhvervsliv og organisationer. Mange europæiske regioner har de samme udfordringer, og samarbejde mellem dem er oplagt. Det skal give mening for alle parter, og satsninger kan bruges til at markedsføre den enkelte region. Også her kræver det ildsjæle, som ser værdien i at samarbejde på tværs af grænser.
Vores speciale er at lytte til alle vores medlemmer, se muligheder for den enkelte og på tværs af medlemskredsen samt rådgive bedst muligt om interessevaretagelse og projektudvikling. Det gør vi sammen med forskningsstøtte- og fondskontorer hos medlemmerne. Så ja, EU-systemet er ikke ukompliceret, men der er ressourcer til rådgivning, hvis omkostninger returneres mange gange i EU-medfinansiering til værdifulde projekter.
Birgitte Wederking
@birwed (holdninger er personlige)