Det er lidt sørgeligt med afsked, men heldigvis siger vi på gensyn og samtidig velkommen til to nye praktikanter. Alle er de studerende ved uddannelsesinstitutioner i Danmark. De er rejst ud for at få erfaring, øget udsyn, lære sprog og for at møde andre unge mennesker fra resten af Europa. Unge mennesker, som tror på det europæiske fællesskab, og som nyder godt af de åbne grænser.
Den frie mobilitet mellem Europas lande er mulig på grund af EU’s Indre Marked. Det Indre Marked er nok ikke noget så mange, der tænker over til dagligt – måske fordi det i store træk bare fungerer. Mennesker, varer, tjenesteydelser og penge kan bevæges lige så frit omkring i EU som inden for et enkelt land. EU- borgere kan studere, bo, handle, arbejde og gå på pension i alle EU-lande. Tænk over hvor stor forskel det gør, og hvilke muligheder vi har givet hinanden!
Studerende har med hjælp fra Erasmus-programmet kunnet rejse ud og studere i et andet EU-land siden 1987. Det er i 30 år. Altså i en hel generation. Jubilæet falder sammen med 60 året for Rom-traktaten, som er fundamentet for sammenhængskraften og samhørigheden i Europa. Så klart begge noget, der bør fejres.
Studerende og med ”+”’et i Erasmus+ nu også af ansatte ved blandt andet uddannelsesinstitutioner kan rejse ud for at studere og arbejde. Mellem 2014 og 2016 har næsten 2 millioner mennesker haft glæde af at rejse ud og omkring med støtte fra Erasmus+. De bidrager til den europæiske integration og de får både oplevelser og forståelse for fællesskabet med i baggagen. Velkommen!
Birgitte Wederking
Direktør