Chefens klumme: Brexit på vej

​Brexit er en realitet, og UK er på vej til at forlade den Europæiske Union. Det er trist, at dette skulle ske efter 43 års medlemskab. Det er en skilsmisse med så mange elementer, at ingen har overblikket eller kan overskue de fulde konsekvenser. Det er noget rod og har udløst politisk krise på flere niveauer. Det er for tidligt at sige, om det bliver et hårdt eller et mere pragmatisk Brexit, og ingen kan spå om, hvornår alle bånd er skåret over eller bundet på ny. Men det kommer til at tage mange ressourcer både her i Bruxelles, i UK og i andre dele af EU. Mange håber på, at de kommer frem til, at der ikke er et eksisterende alternativ og vil stemme på ny. Men det er langt fra givet, og det bliver under alle omstændigheder ikke lige med det samme.​​
Hvordan kunne det ske? Er resultatet virkelig udtryk for den britiske befolknings syn på medlemskab af EU (og den særaftale de fik i februar)? Eller stemte de om noget helt andet? Var det forkert og forvrænget information, lemmingeeffekt, polarisering, misvisende mediedannelse eller et oplyst og bevidst valg? Efterfølgende #REGREXIT og fortolkninger af ”leave” til ”leave it as it is” kunne tyde på et vist overraskelseselement i udfaldet og dets konsekvenser. Det sagt, er der åbnet for selvransagelse og en diskussion af fremtidens Europa forhåbentligt inklusive stærk politisk lederskab og kommunikation, som giver et mere retvisende billede af samarbejdet i den Europæiske Union. 

Forskere forstår generelt den store værdi i samarbejde og i fri bevægelighed for de bedste hjerner, når det drejer sig om at finde videnskabelige løsninger på udfordringer. UK-universiteter er meget aktive i Horizon 2020, og i den nære fremtid sker der ingen ændringer i forhold til UK-partneres egnethed som deltagere i rammeprogrammet.

Kommissionen vil blive nødt til at forklare og afklare UK-deltagelse i eksisterende og fremtidige forskningsprojekter, og denne indsats er allerede startet. Større forandringer må forventes at komme i forbindelse med den næste budgetperiode og det kommende rammeprogram FP9. Sidstnævnte er på det indgående slovakiske formandsskabs dagsorden, og i denne sammenhæng vil man allerede skulle tænke i flere scenarier.

Forskning, innovation og uddannelse er områder, som typisk forener mere end det splitter Europa. De færreste er reelt mod forskning og uddannelse – det der skaber og udbreder viden. Dog er der nok en udfordring i at reparere forholdet mellem videnskab og samfund, så de ekstreme stemmer ikke får for gode vækstvilkår. 

Udmeldingen af UK er dybt beklageligt. Men hvordan får man vendt situationen fra krise til mulighed? Vi har allerede videresendt den første henvendelse fra et firma som ønsker at flytte fra UK til Danmark, og vi har alle muligheder for at handle rettidigt i forhold til at pleje markeder og talenter og samtidigt sikre et fortsat solidarisk og tæt samarbejde med UK. Repræsentationskontorerne i Bruxelles har også en forpligtigelse til at give et retvisende billede af de mange fordele ved at løse samfundsmæssige udfordringer i fællesskab over grænser.

Og som de siger: keep calm and carry on!

Birgitte Wederking
Direktør
@creoDK_CphEUOffice

Redaktør