Chefens klumme: Der er officielt åbent og fejret!

​Så blev Copenhagen EU Office officielt indviet. Samtidig fik vi fejret 7 års fødselsdag for creoDK og vores gode samarbejde med Malmø og deres repræsentation i Bruxelles. 

Det var fulde huse med fin deltagelse fra vores ejerkreds – ja de var der næsten alle sammen. Og fra Bruxelles-miljøet var fremmødet stort med EU-kommissær Margrethe Vestager som hovedtaler.

De mange fine taler fra regionsrådsformanden, overborgmesteren i København, KKR-hovedstadens næstformand, prorektor fra Københavns Universitet, den danske og svenske faste repræsentant samt viceborgmesteren fra Malmø talte alle om vigtigheden af tilstedeværelsen i Bruxelles og det stærke dansk-svenske samarbejde. Og så var Greater Copenhagen på dagsordenen.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen sagde i forbindelse med åbningen af Copenhagen EU Office:

"Economic growth and creating new jobs are at the top of the political agenda across Europe. This is also true for us in Greater Copenhagen. However, if we are to boost growth and jobs through innovation and new intelligent solutions, we need to focus our efforts on even more international cooperation. We know that together we are stronger, so the Capital Region of Denmark and the 29 municipalities in the region - decided last year to establish a new joint Copenhagen EU Office.  And here we are! (…)The difference between having an actual presence – an office in Brussels, or cooperating long distance - means a great deal! It means that we might be able to influence legislation, and participate in the development of the European societies. Therefore, it is a clear ambition for the partners in Greater Copenhagen to position the business region on the European scene. Let's not forget that we are an ambitious lot! We believe that we have a lot to offer our present partners, as well as the partners we haven't met yet! (..)"

I fællesskab vil creoDK og Copenhagen EU Office bidrage til at nå målene om større engagement og involvering i EU-projekter. Med de bedste og rigtige partnere fra hele Europa skal vi være med til at finde løsninger på vores fælles samfundsmæssige udfordringer, som vil komme Europas borgere til gode.

Derfor er vi nødt til at kigge os omkring og se på, hvad det er for nogle løsninger, der er derude, og hvad vi kan skabe sammen. Løsningerne bliver på den måde mere solide og kan bedre blive til en form for standard. EU skal i den sammenhæng ses som en katalysator for at finde de bedste løsninger. EU fremmer og opfordrer til dette samarbejde ved at dele en pose penge ud gennem rammeprogrammer. Der er fokus på offentlige-private samarbejder med deltagelse af universiteter, offentlige myndigheder og virksomheder, og hvor borgerne/patienter indgår i demonstrationsfasen.

Det er vigtigt, at vi hæver blikket og ikke lukker os om os selv – vi skal være den åbne region, som er innovativ, international og konkurrencedygtig. Det bidrager blandt andet hovedstadens to EU-kontorer til.


Birgitte Wederking
Director

Redaktør