Chefens klumme: En tom stol ledig?

Det er ikke helt til at vide, hvem der finder vej til denne klumme, men nogle af jer vil vide, at jeg netop er blevet 50 år - altså født i 1966.  

Men der skete andet det år :-). Det var på den tid, hvor det daværende europæiske økonomiske fællesskab med bare seks medlemmer var udsat for Frankrigs tilbageholdenhed i forhold til at lade Storbritannien blive medlem af fællesskabet. Frankrigs præsident, Charles de Gaulle, var i midten af 1960'erne ikke positiv over for Storbritanniens optagelse og brød sig ikke om de overnationale tendenser i udvikling af samarbejdet. Frankrig var imod overgangen fra enstemmighed til kvalificeret flertal som afstemningsform i Ministerrådet. Som protest undlod Frankrig at sende ministre til Ministerrådsmøderne i syv måneder i 1965. En metode, der blev kendt under navnet ”Den Tomme Stols Politik”. Ved ikke at være til stede, kunne man heller ikke stemmes ned. Det endte med et kompromis, Luxembourg-forliget fra 1966, der reelt gav medlemslandene mulighed for at nedlægge veto mod en flertalsafgørelse i forhold, hvor stærke nationale interesser stod på spil. Storbritannien blev som bekendt medlem af EF - sammen med Irland og Danmark - i 1973. Det var bare én af fællesskabets flere store kriser, som lod sig løse over tid. 

Hvad mon de Gaulle ville har sagt til den nuværende situation, hvor Storbritannien står overfor et valg om fortsat medlemskab, hvor netop det overnationale er et kardinalpunkt? Det tog tid at komme ind dengang, og det vil tage lang tid at komme ud, hvis et flertal af den britiske befolkning skulle ønske det. Det vil valget den 23. juni vise.  Her er der ikke umiddelbart vetoret for nogen, heller ingen tomme stole, men måske er der en løsning over tid trods de akutte problemer, som vi forsøger at finde fælles løsninger på.

Birgitte Wederking
Direktør
@creoDK_CphEUOffice

Redaktør