På KL’s internationale dag i 2018 var der fokus på Brexit og kommuner. Bydiplomatiet blev nævnt i forhold til indflydelse på bynære opgaver og udfordringer som affaldsdirektiv og strukturfondsmidler. Siden er EU’s betydning for regionale- og lokale myndigheder steget. Nu taler vi om, hvad Green Deal og digitalisering betyder for borgere, samfund og teknologi.
De danske repræsentationskontorer i Bruxelles søger og formidler information og inspiration. Og de fjerner barrierer, så deres bagland skal få mest muligt ud at EU-samarbejdet. De (vi!) supplerer Danmarks faste repræsentation, og der er et godt samarbejde med de dygtige folk på Rue d’Arlon i EU’s hovedstad.
På Institut for Statskundskab på Københavns Universitets kører et kursusforløb med fokus på det subnationale diplomati. Deltagerne er studerende med interesse i at lære mere om danske kommuners ageren i udlandet set i sammenhæng med publicering af forskningsresultater inden for dette flet. Super spændende forløb med emner som paradiplomati, venskabsbyer, bynetværk, EU-kontorer, erhvervsfremme og rigsfællesskabet. Jeg fik for nyligt muligheden for at bidrage til sessionen om EU-kontorerne i Bruxelles.
Naturligvis kom jeg ind på, hvad vi laver, men også, hvad andre gør i Bruxelles. De knap 13.000 registrerede aktører i Europa-Parlamentets lobbyregister er der af en grund. Af dem har 3.500 kontorer i Bruxelles og af dem er 45 danske. Et større internationalt engagement er nødvendigt for at fortsætte med at blive hørt, være konkurrencedygtige og kunne tiltrække de ønskede kompetencer.
Der var mange interessante spørgsmål i løbet af gæsteforelæsningen. Blandt andet til hvordan kontorets mål var blevet til og om, hvordan andre landes kommunale-, regionale- og universitetsrepræsentationer bliver målt. I forbindelse med udarbejdelsen af vores nuværende strategi forsøgte vi at lave en komparativ analyse af kontorernes mål. Konklusionen var, at kun de danske var så relativt merkantile i deres tilgang med hjemtagsmål og andre kvantitative mål samtidig med, at de afrapporterer på intelligence, indflydelse, synlighed og engagement i Bruxelles. Andre landes kontorer har af mange forskellige årsager mere dette kvalitative fokus. Det var virkeligt interessant at få mulighed for at fortælle om de forskellige typer af repræsentationer, forskellige former for lobbyisme og samarbejde mellem det nationale og subnationale niveau.
Starten på forberedelsen af det næste danske formandskab i 2025 nærmer sig, og et sammenhængende netværk baseret på samarbejde og gensidig forståelse for virke og ressourcer kan endnu engang gøre, at Danmark fremmer den europæiske integration. Og så vidt jeg kan bedømme, er der både mange unge såvel som lidt ældre hjerner, der står klar til løfte opgaven.
Birgitte Wederking