Chefens klumme: Så er det endelig Tysklands tur

​Lige om lidt går starten på en ny EU-formandskabstrio, der begynder med, at EU’s lokomotiv Tyskland sætter sig i formandsskabsstolen. Det bliver en afgørende periode for EU’s fremtid, hvor sammenholdet og det fælles projekt skal stå sin prøve.

Vent...

Tyskland overtager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union den 1. juli 2020. Sidst Europas største økonomi havde formandskabet var i 2007. Det var året, hvor Bulgarien og Rumænien blev medlemmer.

Meget er sket siden da. Her i 2020 har det europæiske integrationsprojekt fået nye udfordringer. EU og Rådets formandskab skal forholde sig til de økonomiske, sociale og politiske konsekvenser af COVID 19-pandemien, som påvirker næsten alle politikområder. At håndtere dem vil dominere formandskabet, hvorfor udtrykket ”Corona-formandskab” tidligt blev opfundet. Logoet er et smalt Möbius-bånd med klar symbolik og hentydninger til fællesskabet med dets ene kant, én flade, rummelighed, halv snoet og uendelige udtryksformer.

Tyskerne har givet formandskabet mottoet ”Together for Europe’s recovery”, og emnerne er bredde og dækker følsomme områder, der vedrører økonomi og intern samhørighed. Særligt kan fremhæves forhandlingerne om det kommende flerårige budget (MFF’en) og det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien (Brexit). Konferencen om Europas fremtid forventes at starte i andet halvår, og formandskabet vil også blive udfordret inden for mange politikområder inklusive den fælles migrations- og asylpolitik, digitalisering og den europæiske "Green Deal" samt spørgsmålet om retsstatsprincippet.

Kroatien afslutter nu sit seks måneder lange formandskabet for Rådet og giver stafetten videre til Tyskland. Med Tyskland starter en ny trio sammen med de to efterfølgende formandskaber: Portugal og Slovenien. En spændende trio-kombination, som har fastsat langsigtede mål og udarbejdet en fælles dagsorden, der fastlægger de emner og vigtige spørgsmål, som Rådet vil behandle over en periode på 18 måneder. Formandskabets rolle blev forandret med Lissabontraktaten af 2009 – den politiske dimension er nok mindre, men de driver stadig prioriteter og lovgivningsarbejdet. Og så skaber formandskabet på skift synlighed om EU-projektet i de ansvarlige lande og spotlight på deres scene – en ikke uvæsentlig sideeffekt. 

Det er et garvet formandskabsland, som sætter sig for bordenden nu. Kansler Merkels seneste udmelding om fælles EU-lån og finansiel solidaritet med de kriseramte lande i Sydeuropa står i kontrast til både de sparsommelige og de mere nationalt orienterede medlemsstater. Men der er bevægelse på vej, og det bliver helt sikkert ikke kedeligt. Mere på eu2020.de

Birgitte Wederking

Direktør

@birwed (holdninger er personlige)


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor