Chefens klumme: Vi fylder 60, men ikke alle fejrer det

Rom-traktaterne af 25. marts 1957 lagde grundlaget for vores nuværende samarbejde i den Europæiske Union. Efterkrigstidens europæiske samarbejde har fødselsdag – vi er nu 60 år. Tiden fra det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) og det Europæiske Økonomiske Fællesskab over Fællesmarkedet til nutidens Europæiske Union har betydet stadig flere fælles politikker, institutioner, beslutningsgange og medlemslande.

I de 60 år, der er gået siden Rom-traktaterne blev underskrevet, har der ikke været krig mellem medlemslandene. Der er skabt fred, demokrati, solidaritet og frihed. Der er opnået stor fremgang i forhold til velstand, uddannelse, ligestilling, livskvalitet og bæredygtighed.  Vi har opnået meget sammen, men samtidig er samarbejdet udfordret som aldrig før.

Fødselsdagen giver en kærkommen anledning til at reflektere over EU’s fremtid. Med politisk og økonomisk integration og en del udvidelser er vi i dag 28 (snart kun 27) medlemslande med sammenflettede interne og eksterne aftaler og relationer. I medlemsstaterne har vi haft det udgangspunkt, at vi bedre kan opnå vores mål sammen end hver for sig, og vi har set fordele i fælles politikker og lovgivning. Hermed har vi også afgivet noget af vores individuelle selvbestemmelse. Balance er til en hver tid en kunst, og i nogle tilfælde er den ene vægtskål måske blevet for tung. Det er i alle fald en svær tid for unionen med store udfordringer. Brexit, populisme, eurozonen, uensartet udvikling, Rusland i Ukraine, flygtninge, Erdogan i Tyrkiet og livet med Donald Trump er nogle af dem. Udfordringer, som bedre løses i fællesskab end hver for sig.

Samtidig skal der lyttes til utilfredse vælgere og medborgere, og der skal følges op med konkrete løsninger kommunikeret i et langt-fra-Bruxelles sprog. Og vi må heller ikke glemme produktiviteten og innovationskraften, som skal til for at holde gang i væksten i en stadig aldrende befolkning. 

Da Storbritannien søgte om skilsmisse, rykkede de resterende 27 lande sammen. Således tror vi på, at EU kan overleve. Vi krydser fingre, ønsker hinanden tillykke og fortsætter i arbejdstøjet. 

Birgitte Wederking



Redaktør