Debatmøde: ”Horizon 2020 – Challenges, Solutions and Food for Thought for FP9”

​Den 11. oktober 2016 samlede creoDK omtrent 50 repræsentanter fra forskningspolitiske miljøer til debatmøde i Bruxelles.

creoDKs Positionspapir
Anledningen var, at creoDK havde inviteret til debatmøde under titlen ”Horizon 2020 – Challenges, Solutions and Food for Thought for FP9” på baggrund af creoDK-partnerskabets positionspapir vedrørende implementeringen af Horizon 2020. Papiret er baseret på partnerskabets erfaringer med det daglige arbejde med programmet og indeholder en række anbefalinger til, hvordan Horizon 2020 kan forbedres og styrkes samt inspirere designet af programmets efterfølger, FP9. Positionspapiret kan læses her.
Vicekontorchef Alan Cross fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation og vicedirektør for forskning og innovation Kim Brinckmann, Københavns Universitet, udgjorde mødets debatpanel. 

Erfaringer fra Horizon 2020 og midtvejsevalueringen
Alan Cross forklarede, at der i Horizon 2020-regi til dags dato var blevet evalueret 110.000 ansøgninger, og der var uddelt 10.000 bevillinger til projekter. I disse dage står Europa-Kommissionen over for to store opgaver: Horizon 2020-arbejdsorgrammerne for 2018-20 skal skrues sammen, og midtvejsevalueringen af Horizon 2020 skal gennemføres. I forhold til midtvejsevalueringen er det værd at bemærke, at den offentlige høring om evalueringen netop er åbnet den 20. oktober 2016, og alle interesserede kan indsende bidrag. Høringen vil fortsætte indtil 15. januar 2017. Det kan forventes, at udfaldet af høringen i nogen grad vil påvirke ordlyden i Horizon 2020’s sidste arbejdsprogrammer, som også er under udarbejdelse. Cross forklarede, at processen for midtvejsevalueringen indeholder en række pejlemærker: 
  • December 2016: evalueringen igangsættes ved at nedsætte en såkaldt High Level Group, der ledes af Pascal Lamy, tidligere generaldirektør for Verdenshandelsorganisationen og tidligere EU-kommissær.  
  • Der udarbejdes fremtidsscenarier for og økonomiske analyser af investeringer i forskning og innovation.
  • Maj 2017: Europa-Kommissionen færdiggør sin første interne del af       evalueringen det såkaldte Staff Working Document.
  • Juni 2017: High Level Group publicerer sin rapport med anbefalinger. 
  • Oktober 2017: Europa-Kommissionen publicerer sine samlede konklusioner på midtvejsevalueringen i en meddelelse herunder reaktioner på rapporten fra High Level Group. 
De kommende arbejdsprogrammer og FP9
Cross kunne desuden fortælle, at der arbejdes på at gøre de kommende arbejdsprogrammer mindre omfangsrige og formuleringsmæssigt mere præcise. Det skal blandt andet gøres mere klart for potentielle ansøgere, om det er en for dem relevant indkaldelse eller ej. Man vil også kunne regne med, at der ville komme færre indkaldelser, men til større projekter. Man ønsker simpelthen at give projekterne endnu mere volumen. Der vil også blive eksperimenteret med at have flere “technology readiness levels” (TRL) indenfor samme indkaldelser.  
For så vidt angår designet af FP9, er Europa-Kommissionen kun så småt begyndt på arbejdet. Det blev under arrangementet understreget, at der ikke er nogen tvivl om, at den politiske virkelighed blandt andet med pres på de offentlige midler, vil præge FP9.  Man skal derfor gøre sig klar til at kunne tydeliggøre, at offentlige investeringer i forskning og innovation betaler sig i form af vækst og arbejdspladser. Dertil kommer, at kommissæren for forskning og innovation, Carlos Moedas’ tre o’er (open innovation, open science og open to the World), vil være med til at forme både de kommende arbejdsprogrammer såvel som FP9.

Anbefalinger 
Kim Brinckmann redegjorde for creoDK-partnerskabets positionspapir og fremhævede de centrale anbefalinger fra papiret. Brinckmann understregede, at det er vigtigt, at balancen mellem indkaldelser i den lave og høje ende af TRL-skalaen ikke tipper til fordel for den høje ende. Han gik videre end det og sagde, at der burde investeres mere i den nysgerrighedsdrevne forskning ved at øge investeringerne i ”bottom-up”-instrumenterne og samtidig fortsætte arbejdet med at give socialvidenskaberne og de humanistiske discipliner plads i Horizon 2020.
Brinckmann pointerede, at de lave succesrater i Horizon 2020 udgør et selvstændigt problem, idet det medfører ressourcespild – både i form af tid og penge – og medvirker til, at de mest excellente forskere er på vej til at være mindre interesserede i Horizon 2020 end i andre programmer. Dette kunne modvirkes ved, at Europa-Kommissionen i indkaldelserne bliver mere specifikke i deres krav til forventet impact. Derudover anbefalede Brinckmann, at Europa-Kommission ser nærmere på evalueringsprocessen. Der har været flere eksempler på, at evalueringen opleves som mere lemfældig, end tilfældet var i det 7. rammeprogram (FP7). 
På baggrund af debatten er der udarbejdet en sammenfatning af dagen. Den kan downloades her.

Redaktør