Digitale initiativer vejer fortsat tungt i Juncker Kommissionen

​State of the Union-talen gjorde plads til flere initiativer inden for det digitale indre marked. Her er en kort oversigt over de initiativer, der blev annonceret og lanceret af formanden for Europa-Kommissionen

Mod et europæisk gigabitsamfund

Initiativerne er lanceret i en samlet meddelelse, som hedder ”mod et europæisk gigabitsamfund”, hvor der argumenteres for, at indsatsen vil være med til at drive vækst og beskæftigelse. Der opstilles tre konkrete bredbåndsmålsætninger for opnåelse senest i 2025:
  • gigabit net forbindelser for alle væsentlige socioøkonomiske drivkræfter (inklusiv mindst 200.000 skoler, mindst 200.000 offentlige myndigheders bygninger og transport knudepunkter).
  • Alle urbane områder, hovedveje og jernbaner skal have uafbrudt 5G dækning, og efter at kommercielt udbud påbegyndes i 2018, skal der i 2020 være en fuldbyrdet kommerciel tjeneste i mindst én by per medlemsland.
  •  Alle europæiske husholdninger skal have adgang til mindst 100Mb/s downlink

Handlingsplan for 5G

5G forslaget er kun en handlingsplan, og er som sådan ikke bindende, men med 8 handlingspunkter sigter Europa-Kommissionen på at skabe en ramme for et samarbejde om udviklingen af femte generation teknologier i EU. Målet er at etablere en fælles tidslinje og lancering for 5G samt ultimativt at stimulere de nødvendige investeringer. Det er værd at bemærke, at flere af handlingspunkterne vedrører de ressourceknappe frekvenser, der traditionelt politisk er et meget følsomt område. Meddelelsen komplementerer det offentlige-private samarbejde om 5G, der blev lanceret i EU i 2013. Læs om de øvrige opfordringer til medlemslandene på bredbånd under links i højre side.

Gratis Wi-Fi i offentlige rum

Med et forordningsforslag opfordrer Kommissionen til investeringer på 120 mio. euro i gratis Wi-Fi i det offentlige rum, gennem en rabatordning for lokale myndigheder. Med offentlige rum menes offentlige bygninger, parker, sundhedscentre og pladser. Intentionen er, at pengene skal komme fra CEF programmet og finansiere Wi-Fi i 6-8.000 byer, efter først-til-mølle princippet. Holder dette, bliver det til et noget begrænset gennemsnitligt bidrag per by på 15-20.000 euro. Byer, der allerede har Wi-Fi hot-spots, prioriteres ikke.

Revideret teleregulering

De lovgivningsmæssigt tungeste dele af pakken er et direktivforslag om et europæisk elektronisk kommunikationskodeks og et forordningsforslag om den europæiske sammenslutning af nationale tele-tilsynsmyndigheder (BEREC).

Det drejer sig reelt om en revidering af hele telereguleringsrammen, der har eksisteret siden 1998, og sidst blev grundigt revideret i 2009. I 2013 præsenterede den tidligere Kommission en pakke med revidering af visse elementer, men disse blev kun i begrænset omfang godtaget af Rådet og Parlamentet.

Vigtigt i det nye forslag er en opdatering af de fælles regler, så der tages højde for Internet brug, nye typer telefoni og bedre sikring af forbrugervalg. I forhold til udbydere, er det politisk følsomt, at Kommissionen støtter fibernetværk for at møde voksende bredbåndsefterspørgsel. For tilsynsmyndigheden BEREC foreslås en styrkelse og nye beføjelser, hvilket det kan noteres, at medlemslandene ikke ville støtte ved etableringen i 2009.

Kommissionen håber på en politisk enighed om forslagene ved udgangen af 2017 og en formel implementering i medlemslandene før 2020. Tidsplanen er ambitiøs, men ikke så stram som den Kommission forsøgte at få igennem i 2013.

Kodekset er lavet som et recast-forslag, dvs. en kodificering og substantiel ændring af det eksisterende regelsæt for teleområdet, hvilket efterfølgende bringer en række regler sammen i ét samlet direktiv. Samtidig begrænser formatet Rådets og Parlamentets muligheder for at lave ændringer i de af reglerne, som Kommissionen ikke har forslået ændret.

Ophavsret

Det andet centrale lovgivningselement er den længe ventede og politisk meget vanskelige reform af digital ophavsret. Der er fremlagt en meddelelse og et forordningsforlag. Forslaget vurderes generelt til at være ganske konservativt, men hævder blandt andet at styrke brugers valg af online indhold og at styrke forholdene for uddannelse og forskning med 4 obligatoriske undtagelser til ophavsretten. Forelæggeres rettigheder justeres, og det foreslås at ophavsretsholdere stilles bedre i forhandlinger om godtgørelse for online udnyttelse.

Næste skridt

Rådet og Europa-Parlamentet vil nu påbegynde deres forhandlinger af forslagene. I Parlamentet er det normalt industriudvalget (ITRE) der tager ansvaret for teleforslag, mens ophavsret traditionelt går til kulturudvalget (CULT). WIFI-forslaget er endnu ikke placeret. Udvalget med ansvar for det indre marked, IMCO, vil normalt også gøre krav på indflydelse på forslagene.
Sidst på året forventes det, at der stilles forslag om ePrivacy direktiv og regulering af Free Flow of Data.


Redaktør