Digitalisering og klimaforandringer i fokus i Junckers ”State of the Union”-tale

Onsdag den 13. september holdt Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sin årlige tale om EU’s tilstand. Talen havde begrænset fokus på forskning til trods for Junckers øgede opmærksomhed på udfordringerne ved teknologi og klimaforandringer. 

Et stærkere og mere forenet EU

Talens udgangspunkt var visionen om et stærkere og mere forenet EU. Juncker fremhævede positive tal for vækst og jobs skabt i EU i de seneste år, og han fremlagde nogle af de næste to års prioriteter. Det bliver den sidste større runde af forslag for den siddende Kommission. Prioriteterne omhandlede blandt andet klimaforandringer og cybersecurity, som også blev diskuteret flittigt i debatten efter talen.

"Cyberangreb kender ingen grænser"

Et af Kommissionens forslag er en ny cyberstrategi. Juncker fremhævede, hvordan der er over 4.000 ransomware-angreb i europæiske lande om året, og at 80 % af europæiske virksomheder har oplevet at blive hacket mindst én gang. Det betyder, at vigtig data for virksomhederne og personlig data for borgerne er i stor fare. Juncker udtrykte det således: "Cyberangreb kan være mere farlige for stabiliteten i demokratier og økonomier end våben og tanks". Kommissionen estimerer, at EU kan gå glip af op til 640 milliarder euro, hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet.  Derfor foreslår Kommissionen, at oprette et European Cybersecurity Agency, som skal være en styrket udgave af det midlertidige ENISA. Agenturet skal være med til at forhindre angreb, og samtidig beskytte virksomheders og borgeres data fra at blive stjålet.

Desuden skal agenturet hjælpe med at bekæmpe terrorisme bl.a. ved at forhindre spredning af misinformation online. Udover det sagde Juncker, at efterretningstjenester, uanset nationalitet, skal kunne dele data om potentielle terrorister. Derfor kan de nye initiativer muligvis betyde, at der vil blive brug for yderligere forskning på dataområdet, hvilket kan afspejles i de seneste års øgede forskningsfokus på dataudnyttelse af opbevaring og beskyttelse.

En digital dagsorden

Det estiske formandskab støtter generelt set cyberinitiativerne. Matti Maasikas, Estlands viceminister for EU-anliggender, fremhævede i den efterfølgende debat, at det er initiativer som disse, der forener europæere. Samtidig påpegede han, at ingen medlemslande kan klare truslen alene, og derfor spiller EU-samarbejdet en vigtig rolle for medlemslandene og borgernes sikkerhed.

Maasikas roste Juncker for at have en digital dagsorden, og han nævnte det Digitale Indre Marked som et eksempel på en EU-succes. Juncker og Kommissionen kommer da også med flere forslag til at styrke det digitale indre marked, bl.a. med et forslag om fri dataudveksling, som skal hjælpe med til at udløse potentialet i digitaløkonomi ved at sikre en fri strøm af ikke-personlig data inden for EU. Et andet initiativ er konkrete rammebetingelser for online platforme, som skal sikre et retfærdigt og pålideligt forretningsmiljø i den digitale økonomi. 

Bekæmpelse af klimaforandringer

Juncker proklamerede med reference til USA's Præsident Trump og dennes (manglende) grønne politik, at EU "Will make our planet great again". Det skal en Mobilitets- og Klimapakke bl.a. hjælpe med at sikre. Pakken fokuserer på at reducere karbonudledningen i transportsektoren, og at gøre biler mere miljøvenlige ved at lave fælles CO2-standarder.

Kommission har også et forslag om grøn energi til alle europæere, som skal sætte energieffektivitet først og sikre bedre vedvarende energi i alle medlemslandene. Det skal hjælpe EU med at opfylde sin del af Paris Aftalen fra 2015, hvor EU-medlemslandene forpligtede sig til at skære 40 % af sine CO2-udledninger inden 2030.

I det hele taget havde Juncker i år mere fokus på klimaforandringerne i forhold til tidligere taler. Dog stadig mest set fra en industrivinkel, som flere af forslagene også bærer præg af.

Forskning kan blive vigtig for Kommissionens prioriteter

Selvom Juncker ikke nævnte forskning direkte i sin tale, så kan dens fokuspunkter og Kommissionens prioriteter stadig have indflydelse på forskning. Det øgede fokus på en egentlig cyberstrategi antyder fx, at der brug for mere forskning på det område, før det kan implementeres i et fælles EU-projekt.

Juncker lagde også vægt på et fælles europæisk forsvar for at styrke Unionen og gøre den mere selvstændig. Forsvar er et område, hvor forskning forventes at komme til at spille en stor rolle, før et fælles forsvar kan blive en realitet.

Kommissionens øgede fokus på bekæmpelse af klimaforandringerne kan potentielt også give anledning til øget forskningsindsats på klimaområdet, hvor Danmark står stærkt og har mange topforskere. 


Redaktør