EU’s fremtidige budget kræver nytænkning

EU’s fremtidige budget skal give fundament til at løse Europas udfordringer og skabe merværdi for borgerne. Til trods herfor er der ikke noget, som tyder på, at forskning vil få tilført flere penge - blandt andet på grund af Brexit. Derfor kræver det nye budget en ny struktur.

​Europæisk merværdi

Den 25. september afholdt Europa-Kommissionen en konference om EU’s finansielle fremtid. Udgangspunktet for konferencen er Kommissionens hvidbog om EU’s fremtid og de dertilhørende refleksionspapirer og offentlige høringer. Formålet var at diskutere, hvordan man skaber merværdi for de europæiske borgere. Der var bred enighed blandt talerne om, at EU’s fremtidige budget skal være grundlaget for at skabe merværdi for borgerne. Günther Oettinger, kommissær for Budget og Menneskelig Ressourcer, understregede, at budgettet skal bringes tættere på borgerne, så alle europæere kan mærke, at EU gør en forskel og er gennemskueligt.

Et moderniseret budget

Det kræver en rekonstruering af budgettet, hvis Oettingers vision for det næste budget skal blive en realitet. Daniel Gros, direktør for tænketanken Center for European Studies, argumenterede for, at EU’s finansielle instrumenter pt skaber begrænset merværdi. Ifølge Gros kan man skabe størst merværdi, hvis man prioriterer offentlige goder, såsom forskning og innovation samt forsvar/sikkerhed, mere end fx samhørighedsfonde og klimapolitik, som han ikke ser som offentlige goder. Derfor er der også brug for mere regional konkurrence om strukturfondene. Det høje antal af finansielle instrumenter gør budgetkompleksiteten for høj, og derfor er det svært at måle, om budgettet reelt skaber merværdi. Alexander Stubb, vicepræsident for den Europæiske Investeringsbank (EIB), var ikke enig med Gros. Stubb mener, at EIB’s finansielle instrumenter har bevist sit værd, og uden disse ville merværdien være langt mindre. Ifølge Stub kræver en kompleks verden også komplekse svar, og selvom finansielle instrumenter er svære at forstå, er de vigtige for EU og borgerne.

Et voksende budget?

Storbritanniens beslutning om at forlade Unionen efterlader et hul i budgettet, og med en modernisering af budgettet kan det tyde på, at budgettet skal øges. Men ifølge Stubb skal man ikke regne hermed.  I stedet er det realistisk at forvente, at budgettet enten falder eller forbliver på samme niveau. Oettinger understregede, at der er brug for nye penge for at lukke hullet efter Brexit. Han fortalte, af Brexit kan betyde, at medlemslandene skal betale mere til budgettet. Men det synes umiddelbart ikke populært iblandt dem. Derfor reflekterer Kommissionen blandt andet over den rapport, som højniveaugruppen har leveret om EU’s egne indtægter. Rapporten peger på, at EU kan øge sit budget ved at indføre nye skatter eksempelvis på det digitale område. Dette vækker ikke stor begejstring hos MEP Jean Arthuis, der er formand for Europa-Parlamentets Budgetudvalg. Han ser forslaget som urealistisk, og som noget borgerne ikke vil tage godt imod. Han ser hellere, at man først enes om en klar vision for EU’s fremtid, for så vil budgetelementer følge med og skabe merværdi for borgerne.
På konferencen var der bred konsensus om, at forskning og innovation skaber europæisk merværdi. Men ifølge Gros, skal man ikke regne med, at det betyder, at der vil blive tilført flere penge, da der er et diffust ejerskab til forskning, og effekterne heraf først fremkommer på lang sigt. Desuden vil medlemslandene ikke poste flere penge i budgettet.

Tidshorisont

Oettinger har ambition om, at Kommissionen fremlægger det nye budgetforslag i maj 2018, og at der indgås politisk aftale om budgettet før parlamentsvalget i juni 2019. Klaus-Heiner Lehne, formand for den Europæiske Revisionsret, var skeptisk heroverfor. Han mener, det er mere realistisk, at forhandlingerne først færdiggøres, når et nyt parlament er valgt. Hidtil har EU’s flerårige budgetramme (MMF) dækket en 7-årig periode, men tidshorisonten har før været til debat og såvel Lehnes som Oettingers taler kunne indikere, at der tænkes i retning af en 5+5 årig løsning, så det næste budgetforslag kan komme til at gælde for 2021-2025 og 2026-2030.


Redaktør