EU-statsledere kræver fokus på migration og handel

​Det Europæiske Råd afholdt den 20. – 21. oktober årets tredje af fire møder. Mødet fastsatte EU's politiske dagsorden med konklusioner om migration, regional og international handel samt EU's forbindelser til Rusland.

Fortsat behov for migrationsindsats
Som ved de to forrige rådsmøder i 2016 var migration et fokusområde ved Det Europæiske Råds møde den 20. – 21. oktober. Hvor de to tidligere møder særligt fokuserede på Grækenlands udsatte position og tilbagesendelse af irregulære migranter, var fokus i stedet vendt mod bekæmpelse og kontrol af migrationsstrømme og –ruter i Middelhavet. Lig med støtten, der blev udtalt til Grækenland ved Det Europæiske Råds møde den 18. marts, ytrede stats- og regeringslederne i denne omgang støtte til Italien og de vestbalkanske lande ved at tale for en skærpet indsats mod ruter i det centrale Middelhav. Det Europæiske Råd konkluderede, at man bør søge partnerskab med afrikanske lande med det formål at forhindre illegale migranter i at rejse mod Europa samt sikre bedre mulighed for tilbagesendelse af irregulære migranter.

Færre problemstillinger er der omkring de østlige Middelhavsruter. Disse anses som værende under kontrol, da man har oplevet et fald på hele 98 % i tilstrømningen af irregulære migranter i forhold til 2015. Yderligere forbedringer på migrationssituationen i det østlige Middelhav skal for fremtiden søges ved et mere effektivt samarbejde med Tyrkiet og derved en bedre anvendelse af EU-Tyrkiet samarbejdet, som man lancerede i marts 2016.

Det Europæiske Råd bemærkede ligeledes, at medlemslandene langsomt bør begynde at ophæve deres midlertidige grænsekontrol for at genetablere Schengen-samarbejdet. I stedet vil man styrke EU’s ydre grænser.

Ønske om frihandelsaftaler
Regerings- og statslederne fra de 28 EU-medlemslande var ligeledes i Bruxelles for at diskutere EU's handelsstrategi og – initiativer. Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, havde inden mødet understreget vigtigheden af frihandelsaftaler med Europas vigtige partnere som USA og Canada for at bevare Europas position som verdens handelscentrum. Det Europæiske Råd var enig i Tusks vurdering og konkluderede derfor også, at Kommissionen bør fortsætte forhandlingerne med USA og Canada. Ligeledes opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at påbegynde frihandelsaftaler med Japan samt at fortsætte forhandlingerne med den sydamerikanske handelsblok Mercusor, bestående af Brasilien, Argentina, Venezuela, Paraguay og Uruguay. Disse fortsatte forhandlinger om frihandelsaftaler blev dog samtidig sat i et uheldigt lys, idet den belgiske region Vallonien stemte imod CETA-aftalen med Canada, som dermed ikke kunne underskrives som planlagt den 27. oktober 2016.

Det Europæiske Råd diskuterede ligeledes sikring af forbrugernes rettigheder ved handel. Der har været stor opmærksomhed omkring de ovennævnte frihandelsaftaler med EU's vigtige partnere, som har illustreret forbrugernes usikkerhed om, hvorvidt handelsaftalerne er i forbrugernes bedste interesse. EU bør derfor sikre de defensive handelsinstrumenter i unionen for at skabe et sikkert og trygt handelsmarked for borgerne.

Opmærksomme på Rusland
I tråd med Det Europæiske Råds strategiske dagsordens femte punkt om unionen som en stærk aktør afholdtes en orienterende debat om Rusland. Her tydeliggjorde Donald Tusk, at EU opfattede Ruslands seneste aktiviteter, herunder krænkelse af luftrummet og indblanding i politiske processer i og uden for EU, som et forsøg på at svække unionen. EU er dog ikke interesseret i en konflikt eller øget spænding i forholdet mellem EU og Rusland, og fortsætter derfor den nuværende kurs. Dette på trods af at Frankrigs præsident Francois Hollande og den tyske kansler Angela Merkel efter et møde med Putin onsdag den 19. oktober argumenterede for hårdere økonomiske sanktioner mod Rusland. De seneste måneders hændelser i Aleppo, Syrien, var derfor også et naturligt debatpunkt på mødet. En konflikt hvor Rusland som allierede til Syrien ligeledes spiller en rolle. EU tager stærkt afstand fra de grusomme hændelser, og stats- og regeringslederne konkluderede, at man bør gøre alt muligt for at forlænge våbenhvilen, skaffe humanitær bistand til civilbefolkningen og skabe rammen for at indlede forhandlinger om en politisk overgang i Syrien. Dette ansvar er overladt til EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini og hendes embedsværk.

Det Europæiske Råd mødes næste gang den 15. – 16. december 2016.

Redaktør