Eu-kommissionen vil prioritere forskning og uddannelse i budgettet

​Europa-Kommissionen melder strategisk ud på stor konference om den kommende flerårige budgetramme. Brexit skal ikke betyde nedskæringer på forskning, innovation og ungdom. Men der er behov for nye penge og modernisering af både landbrugsmidler og strukturfonde.

​Europa-Kommissionen er for alvor begyndt at løfte sløret for, hvad der skal stå i det forslag til det nye flerårige EU-budget fra 2021, som de efter planen fremlægger til maj. På en stor konference i starten af januar, hvor flere kommissærer og formanden for kommissionen, Jean-Claude Juncker deltog, diskuterede man det politiske indhold i det fremtidig budget. Budgettet skal matche EU’s ambitioner og skabe merværdi for borgene, lød det fra både formanden og budgetkommissær Oettinger.  

Enig EU-kommission: ingen nedskæringer i forskning- og innovationsprogrammet

Grundet Brexit vil der mangle en stor pose penge i den kommende budgetramme, men det kommer ikke til at gå udover forskning og innovation. Kommissær Oettinger lagde vægt på, at man vil prioritere forskning og innovation og vil tilføre flere penge til FP9 og Erasmus+, hvis muligt. Oettinger foreslog også en overskrift til det næste flerårige budgetramme, som skal opsummere EU’s prioriteringer; fremtid, innovation og ungdom. Desuden tilføjede kommissæren, at ved blandt andet at investere i forsvarsforskning og andre større forskningsprojekter, skaber man et mere konkurrencedygtigt Europa samt merværdi for EU-borgerne. Også kommissionsformand Juncker roste forskningens indsats og betydning for Europa. Han lagde vægt på, at forskning kan være med til at spare EU mellem EUR 25-100 mia. om året samt generere investeringer i størrelsesordenen EUR 5,5 mia. efter 2020.

Den 10. januar drøftede Europa-Kommissionen blandt andet prioriteringerne i det næste budget, og var enige om, at man ikke vil skære i det fremtidige forsknings- og innovations program og Erasmus+. Hullet efter Brexit skal i stedet dækkes af penge fra blandt andet strukturfondene og et øget medlemsgebyr. 

Opbakning fra centrale medlemslande

Tysklands udenrigsminister, Sigmar Gabriel, lagde i sin tale vægt på, at man skal have et stærkere Europa. Ifølge Gabriel, skal man være bedre til at fortælle om alle de positive ting EU gør for borgerne blandt andet Horizon 2020, som er en positiv fortælling om europæisk merværdi. Derfor argumenterede Gabriel også for, at man skal øge finansieringen til forskning og innovation, som lige nu er lavt finansieret i forhold til strukturfondene. Repræsentanter fra lande som Bulgarien, Ungarn, Polen og Letland, alle lande som vil bevare strukturfondene, som de er i dag, var heller ikke afvisende for at medlemslandene skal til at betale mere for at få et stærkere Europa. 

EU-Parlamentet skal fremlægge deres prioriteringer for Kommissæren

Den 24. januar mødes Europa-Parlamentets budgetudvalg for at fremlægge deres prioriteringer for Oettinger i det næste flerårige budget. Udvalget vil blandt andet foreslå, at man opgraderer FP9 og Erasmus+ væsentligt, hvor der, ifølge udvalget, er for mange ansøgninger, som ikke får støtte på grund af det kompliceret system. Landbrugsstøtten og strukturfondene ønsker de at bevare på nuværende niveau. Pengene skal i stedet komme fra et højere medlemsgebyr, som de ønsker at hæve fra 1.1% af hvert enkelt medlemsstats BNI til 1,3% af BNI, og nye egne ressourcer, som for eksempel at tilføje skatter på plastik.

Tidslinje

Kommissionens forslag til det samlede flerårige budget forventes klar med udgangen af maj. Herefter følger forhandlinger med Parlamentet og Ministerrådet. Kommissionen presser på for en hurtig vedtagelse før Parlamentet går til valg i maj 2019. 







Redaktør