Europa-Kommissionens formand Junckers ’State of The Union’ tale

​Formand for Europa-Kommissionen Jean-Claude Juncker leverede den 9. september 2015 sin tale til Europa-Parlamentet om EU’s tilstand. 

Statsmanden

Ikke overraskende var det den højaktuelle flygtningesituation og den manglende solidaritet medlemslandene imellem, der var på dagsorden, da Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker den 9. september holdt sin ”State of the Union” tale. Omdrejningspunktet i talen drejede sig om tre punkter, ”Honesty, Unity and Solidarity”. 

Juncker fremhævede de ti prioriteter (se her), som Europa-Kommissionen allerede har vedtaget, men pointerede at de skulle gøres mere klare. Det blev også understreget, at Europa-Kommissionen skal være mere handlekraftig og politisk, og at der er mange hårde politiske kampe, der skal tages, i den nærmeste fremtid.
Det forskningspolitiske var derfor ikke øverst på dagsorden, men alligevel er der dele af talen, der er værd at hæfte sig ved for forskningsverden, da talen giver indikation af, hvilke prioriteter Juncker-Kommissionen vil arbejde for i den kommende tid.

 
Flygtningesituationen
Første prioritet i talen var flygtningesituationen, og budskabet var klart: Der skal være mere sammenhold og samarbejde om udfordringen, og EU skal have en fælles flygtningepolitik. Problemerne i nærområderne, i Syrien og Irak, er også en del af løsningen på krisen. Juncker præsenterede derfor ideen om en ’Emergency Trust Fund’, der skal hjælpe med at løse problemer i forskellige regioner. Midlerne til fonden skal komme fra andre dele af EU-budgettet. I talen berørte Juncker ikke, hvor midlerne skal findes, men Horizon 2020 såvel som alle andre programmer vil kunne komme i spil.

 
Økonomien
Økonomien i EU og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (Junckers investeringsplan, EFSI) blev også berørt. Juncker nævnte visionen om, at EU og medlemslandene skal konsolidere deres budgetter, restrukturere deres finanser og investere mere i fremtiden og vækst. Udfordringen med overregulering fra EU og den modstand, det skaber i medlemslandene, blev også adresseret af Juncker. Han præsenterede derfor politiske initiativer, som skal strømline EU mere. Herunder kom han ind på de to flagskibsinitiativer ”Det Digitale Europa” og ”Energi Unionen”, som begge knytter sig til Horizon 2020. Forskning kan i denne sammenhæng få en central rolle, idet realiseringen af begge initiativer skal ske på baggrund af vidensbaseret forslag.

 
Klimaet
Juncker talte kort om klimaforandringerne og det forstående klimatopmøde i Paris, COP21. Juncker understregede vigtigheden af, at et samlet EU er med i forhandlingerne. Der er ingen tvivl om, at klima og energi vil være på EU’s dagsorden i den kommende tid, og fortsat vil blive prioriteret.(se mere her om ministerrådets fælles klimaposition her). 
Fremadrettet og hvad med forskningen?
Juncker afsluttede sin tale med at slå fast, at EU står over for at skulle udarbejde omfattende reformer. Situationen for EU er ikke god, og der er meget arbejde, som skal udføres. Det kan i værste fald betyde, at flere penge skal omfordeles, og Horizon2020 igen bliver berørt; en tendens som EU’s budgetforhandlinger for 2016 allerede viser (se artiklen, EU’s budgetforhandlinger for 2016 og Horizon 2020​​).

Fremadrettet og hvad med forskningen?
Juncker afsluttede sin tale med at slå fast, at EU står over for at skulle udarbejde omfattende reformer. Situationen for EU er ikke god, og der er meget arbejde, som skal udføres. Det kan i værste fald betyde, at flere penge skal omfordeles, og Horizon2020 igen bliver berørt; en tendens som EU’s budgetforhandlinger for 2016 allerede viser (se artiklen, EU’s budgetforhandlinger for 2016 og Horizon 2020).

 


 
Redaktør