Europa-Kommissions hvidbog om EU’s fremtid - de første reaktioner

​Den 1. marts 2017 præsenterede formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, sin hvidbog om EU’s fremtid. Hvidbogen opstiller fem forskellige scenarier for de 27 medlemsstater, efter Storbritannien er trådt ud. Mellem ekstremerne er forslaget om et EU i flere hastigheder. Det er muligvis det mest realistiske, men også det, der hidtil har skabt mest debat.

​Reaktionerne på hvidbogen i Bruxelles 

Den 6. marts drøftede Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien indholdet af hvidbogen. Reaktionen var klar – de ønsker et EU i flere hastigheder, hvor EU arbejder stadig tættere sammen, men hvor det foregår i landenes egne tempi. I kølvandet på mødet udtalte Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, til Politico: “We must have the courage to accept that some countries go ahead and can make progress a little faster than others”. Merkels kommentar står ikke alene. Den indgår i en større debat om et EU i flere hastigheder og de potentielle konsekvenser af den type samarbejde. 


Ved mødet i Det Europæiske Råd den 9.-10. marts førte Juncker hvidbogens forslag videre i en debat om dobbelte fødevarestandarder. Juncker rejste spørgsmålet, om det skal være EU’s opgave at standardisere opskrifter i EU, eller om dobbelte fødevarestander kan og bør løses inden for den lovgivning, der allerede findes i EU. Det lykkedes dermed Juncker at gøre det til en principiel diskussion om, hvilken rolle de 27 medlemslande ønsker, EU skal spille fremadrettet. De 27 ledere enedes om, at EU skal blande sig uden om den nuværende lovgivning på fødevarestandarder. Om de kan nå til samme enighed om EU’s fremtidige rolle, er endnu for tidligt at sige. 

På samme møde drøftede stats- og regeringslederne også idéen om et EU i flere hastigheder, under den uformelle del – hvor UK ikke deltog. De 27 ledere har forskellige ønsker til intensiviteten og dybden af det fremtidige samarbejde, men den på mødet genvalgte formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, nøjedes med at understrege, at samtlige 27 ledere tilslutter sig målet om at styrke den gensidige tillid og sammenhold under de kommende drøftelser om EU’s fremtid.  
Én ting er, om medlemslandene vil kunne enes om de fremtidige rammer, noget andet er, om de kan enes om det konkrete indhold, når detaljerne skal forhandles på plads. Det er essensen af noget af den kritik, der har lydt af hvidbogens indhold. Kritikken kommer bl.a. fra journalist på Politico, Tim King, der kritiserer hvidbogen for ikke at indeholde nogen reel substans og for både at være misledende og forsimplet. 

Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har også reageret på Europa-Kommissionens hvidbog. Hun udtalte til Ritzau, at hun ”finder det super ærgerligt, hvis EU skulle blive begrænset til et fællesmarked på bekostning af samarbejdet om for eksempel bæredygtig udvikling og Europas rolle i verden”. Vestager har dermed placeret sig blandt de, der ikke ønsker et reduceret EU i fremtiden. 

Reaktionerne på hvidbogen i Danmark 
I Danmark har reaktionerne på hvidbogen været blandede. Der tegner sig et billede af, at politikerne ønsker en mellemvej. EU-ordfører Peter Hummelgaard (S) har udtalt, at Socialdemokraterne ønsker et EU i flere hastigheder og en union, der gør mere på udvalgte områder. De danske socialdemokraters gruppeleder i Europaparlamentet, Jeppe Kofod, bifalder dog ikke nogen af hvidbogens scenarier. Han mener, der er behov for et alternativt scenarie med fokus på at stoppe social dumping, bekæmpe skattely og sætte en fælles bund under selskabsskatten i EU. Også europaparlamentariker Morten Løkkegaard (V), har placeret sig mellem ekstremerne. Han lægger vægt på, at Danmark skal væk fra enten-eller tilgangen til EU.
 
Redaktør