FP9 bliver evolution af Horizon 2020

​FP9 forventes at videreføre og optimere en række succesrige elementer fra Horizon 2020 snarere end revolutionere rammeprogrammet. Det samlede landskab af EU-finansierede forskningsprogrammer ønskes rationaliseret. 

​Den 11. januar 2018 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin endelige meddelelse, der dels samler konklusionerne fra midtvejsevalueringen af Horizon 2020, dels løfter sløret for de politiske prioriteter Kommissionen arbejder med i FP9. 

Horizon 2020 er attraktivt, relevant og har stor merværdi

Nøglekonklusionerne i midtvejsevalueringen er:  
 
  • Horizon 2020 er et attraktivt og relevant program, som tiltrækker de bedste vidensinstitutioner og virksomheder i og udenfor EU.
  • Horizon 2020 tilbyder unikke muligheder for samarbejde og netværk på tværs af discipliner og aktører.
  • Horizon 2020 er ifølge makroøkonomiske modeller på vej mod væsentlige bidrag til økonomisk vækst og jobskabelse i Europa og programmer understøtter EU-politiske prioriteter.
  • Excellence som bærende princip for allokering af midler sikrer, at Horizon 2020 støtter forskning og innovation af høj kvalitet i form af citationer og kommerciel værdi af opnåede patenter.
  • Simplificering har resulteret i en lavere administrativ byrde og hurtigere time-to-grant.
  • Horizon 2020 har tydelig europæisk merværdi i form af størrelse, mulighedsrum og hastighed (scale, scope & speed) sammenlignet med nationale og regionale forskningsprogrammer.
  • Partnerskabsinitiativer er effektiv løftestang for at koble offentlig og privat finansiering og strømline forsknings- og innovationsprioriteter i Europa.
  • European Institute of Innovation and Technology (EIT) og dets Knowledge and Innovation Communities (KICs) adresserer strukturelle svagheder i europæisk innovationskapacitet ved at stimulere tætte og effektive links mellem uddannelse, forskning og innovation.
  • Artikel 185 partnerskaber mellem nationale forskningsprogrammer bidrager til det europæiske forskningsrum (ERA) og mobiliserer transnationale forskningsprojekter på væsentlige områder.
  • Joint Technology Initiatives (JTI) engagerer strategiske industrielle partnere på tværs af grænser og sektorer samt reducerer fragmentering ved at sikre links på tværs af innovationscyklus og langsigtede præ-konkurrenceudsatte netværk.
  • Kontraktbaserede offentlige-private partnerskaber (cPPP) er fleksible, effektive, gennemsigtige og åbne i forhold til deltagelse. 

Behov for højere investeringer i forskning og innovation

Fremadrettet efterspørges et større budget for FP9. Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Lamy højniveau-gruppen støtter alle op om et højere forskningsbudget, mens Rådet understreger behov for prioritere forskning og innovation på tværs af politikområder. Kommissionen peger på, at et større EU-budget til forskning skal komplementeres ved at medlemsstaterne arbejder for at nå målet om, at 3% af BNP investeres i forskning og innovation.
 
Dertil kommer fokus på følgende emner:
  • Simpel projektadministration ved at introducere lump-sum finansieringsmodeller, øget accept af institutioners normale regnskabsprocedurer og bedre feedback til ansøgere.
  • Fokus på at facilitere banebrydende og markedsskabende innovation gennem hurtigere og mere simpel støtte til innovationsprojekter samt bedre samspil mellem lån og bevillinger.
  •  Introducere missioner for forskning og innovation med henblik på stærkere merværdi (impact), større outreach og sikring af en systematisk tilgang med udgangspunkt i EU-politiske mål, inkludering af borgerperspektiver, tværdisciplinære og tværsektorielle sammenhænge.
  • Stærkere synergi mellem forsknings- og strukturfondsmidler gennem mere fleksible muligheder for medfinanisering og harmonisering af regler.
  • Undersøge muligheder for eventuel associering af excellente tredjelande til FP9 med henblik på at øge det internationale forskningssamarbejde.
  • FP9 vil implementere open science dagsordenen fuldt ud; alle publikationer skal være tilgængelige og data skal leve op til princippet ”Findable, Accessible, Interoperable and Re-usable” (FAIR).
  • Det samlede landskab af EU-finansierede programmer er for komplekst og risikerer at skabe overlap mellem instrumenter. Kommissionen lægger op til en strømlining af instrumenter, så fx det kommende Europæiske Innovationsråd (EIC) skal samle innovationsstøtte, og missioner kan anvendes til bedre at strukturere mål og kommunikation for KICs. Der lægges desuden op til en reform af partnerskabsinitiativer, herunder offentlige såvel som offentlige-private, KICs og FET Flagships, så de bliver mere åbne, gennemsigtige og relateret til de missioner, der udvælges for forskning og innovation samt EU-politiske prioriteter mere generelt.  

Europa-Kommissionen har 10. januar åbnet en offentlig høring på finansielle programmer herunder blandt andet FP9. Høringen lukker den 8. marts. 

Redaktør