Farm to Fork-strategien skal gøre fødevarekæden bæredygtig

​Europa-Kommissionens Farm to Fork-strategi skal sætte kursen for, hvordan EU skal bidrage til at opnå et fair, sundt og miljøvenligt globalt fødevaresystem. Forskning og innovation bliver en af nøglerne til at føre strategien ud i livet.

Vent...

​I en meddelelse i maj præsenterede Europa-Kommissionen sin ’Farm to Fork’-strategi, som en hjørnesten i den overordnede Green Deal-strategi. Farm to Fork danner rammen om en række konkrete indsatsområder, der skal opnå et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem. Strategiens tre overordnede prioriteter er at sikre, at fødevarekæden har neutral eller positiv indvirkning på miljøet, at alle har adgang til tilstrækkeligt med næringsrige og bæredygtige fødevarer og endelig at de mest bæredygtige fødevarer også bliver de billigste.

Strategien skal implementeres i EU-medlemslandene igennem den fælles landbrugspolitik og ved at indføre ny lovgivning. Eksisterende lovgivning skal også tilpasses, så det matcher strategiens målsætninger. Men med strategien bestræber Europa-Kommissionen sig på også at bidrage til en bæredygtig omstilling af fødevarekæden uden for EU. Det skal ske ved at inddrage målene for Farm to Fork-strategien i EU’s handelspolitik og internationale samarbejde.

Seks nye indsatsområder præsenteres
De overordnede målsætninger skal opnås ved at levere på følgende seks indsatsområder:
  • Bæredygtig fødevareproduktion
  • Fødevareforsyningssikkerhed
  • Bæredygtig forarbejdning af fødevarer, engroshandel, detailhandel og hotel- og restaurationsvirksomhed
  • Bæredygtigt forbrug af fødevarer og befordring af omstillingen til sunde, bæredygtige kostvaner
  • Reduktion af fødevaretab og madspild
  • Bekæmpelse af fødevaresvindel i hele fødevareforsyningskæden
Bæredygtig fødevareproduktion skal blandt andet opnås ved at belønne landbrugsmetoder, der fjerner CO2 fra atmosfæren, at mindske risiko ved og brug af kemiske pesticider og ved at fremme investeringer i energieffektive løsninger i landbrugs- og fødevaresektoren. Der skal også iværksættes initiativer, der er specifikt rettet mod fiskeri og akvakultur. Eksempelvis vil Europa-Kommissionen foretage målrettet støtte til algebranchen, da alger bør blive en vigtig kilde til alternative proteiner.

Støtten til algebranchen må også forventes at bidrage til indsatsen, for at befordre mere bæredygtige spisevaner hos de europæiske forbrugere. Det indebærer blandt andet, at forbrugerne skal omvendes til en mere plantebaseret kost; en indsats der ud over det miljømæssige hensyn også bidrager til at forbedre sundheden i EU.

Vigtigheden af fødevareforsyningssikkerhed er blevet understreget under den nuværende covid 19-pandemi, men også klimaforandringer kan destabilisere forsyningssikkerheden. Derfor skal der udarbejdes en beredskabsplan der kan sættes i værk, i tilfælde hvor fødevareforsyningen kommer under pres.

Forskning og innovation skal understøtte omstillingen

En central drivkraft bag strategien vil være forskning og innovation, der skal understøtte omstillingen af fødevaresystemerne ved at udvikle og afprøve nye løsninger, overvinde eksisterende udfordringer og afdække nye markedsmuligheder.

Europa-Kommissionen er i gang med at afsætte 1 mia. euro under Horizon 2020, til en yderligere indkaldelse af forslag til prioriteringer under Green Deal i 2020, hvor der også afsættes midler til fødevareområdet.

Derudover har Europa-Kommissionen foreslået, at der under Horizon Europe bliver afsat 10 mia. euro til forskning inden for fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug, fiskeri, akvakultur, miljø og anvendelse af digitale teknologier og naturbaserede løsninger til landbrugsfødevarer. De eksempler på forskningsområder inden for fødevarer, der bliver fremhævet i strategien, er mikrobiomer, fødevarer fra havene, bybaserede fødevaresystemer samt muligheder for at øge tilgængelighed af og kilder til alternative proteiner.

Strategien møder kritik

Flere af medlemmerne i Europa-Parlamentets udvalg for landbrug og udvikling af landdistrikter har udtrykt bekymringer omkring forslaget. Kritikken går blandt andet på, at strategien vil gøre det svært for mindre landbrug at trives, og at der ikke er tilstrækkeligt fokus på forbrugeren.

Hos Landbrug & Fødevarer er man også skeptiske. De mener ikke, at de lande, der allerede har gjort en indsats for at omstille deres landbrug til at være mere bæredygtige, bliver anerkendt. Samtidig frygter de, at strategien vil skade det europæiske landbrugs konkurrencedygtighed, og dermed lede til tilbagegang i stedet for vækst. Og i Greenpeace savner man initiativer, der skal nedbringe forbruget af kød og mejeriprodukter i EU.

Europa-Kommissionens meddelelse markerer starten på en længere forhandlingsproces, og strategien kan derfor endnu nå at blive revideret. Som en del af processen forventes det, at Rådet vedtager en konklusion med medlemsstaternes holdninger, og at Europa-Parlamentet udfærdiger deres egen rapport om strategien.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor