​​Programchef Magnus Schönning. Foto. Interreg ØKS

Grønne og digitale projektmuligheder i Interreg ØKS

​Det grønne og det digitale er allestedsnærværende i en lang række store EU-programmer som Horizon Europe og CEF. Men hvordan kommer de to emner til at fylde i det kommende Interreg ØKS-program? Det har vores medlemmer vist interesse i, så vi satte os ned med programchef Magnus Schönning for at høre mere. 

Vent...

​Den nuværende Europa-Kommission taler ofte om det, der kaldes en twin transition; Det grønne og digitale skal gå hånd i hånd og være med til at drive hinanden frem.

Da vi sidste forår spurgte nogle af vores medlemmer i kommunerne og regionerne, hvad de havde særlig interesse i i det kommende Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak-program, blev netop muligheder inden for det grønne og digitale nævnt. Det blev anledningen til at tage en snak med programchef Magnus Schönning og høre, først og fremmest, hvordan de to emner bliver adresseret i den kommende programperiode, og hvilke konkrete projekter, det kan føre med sig.

Men det blev også en snak om, hvordan Interreg skaber europæisk merværdi, og hvordan vi i fællesskab kan løse samfundsudfordringer til gavn for borgerne i Danmark, Norge og Sverige.

Grøn, grønnere, grønnest

"Det grønne er det nemmeste at få øje på, for det gennemsyrer programmet hele vejen igennem", fortæller svenske Magnus Schönning, der siden 2016 har været programchef for Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak – en geografi, der dækker Østdanmark, Midt- og Nordjylland, Sydsverige og Sydnorge: I alt bor omkring 10 millioner mennesker her. Programforslaget ligger i øjeblikket til godkendelse hos medlemslandene, inden det bliver sendt til Europa-Kommissionen.

"Det er lidt interessant, fordi det første forslag til den nye programperiode blev lanceret i maj 2018, og der havde vi den gamle Kommission og den tidligere kommissær. Ursula von der Leyens Europa-Kommission og den store europæiske grønne pagt kom først i 2019, men vi og programskriverne hos os er lykkes med at indfange det på en fin måde, synes jeg, selvom det kom senere," fortæller Magnus.

Men hvad betyder det så for medlemmernes projektmuligheder på det grønne område? Skaber det nye muligheder?

"Jeg vil starte med at sige, at alt, hvad man kunne lave i det forrige program, kan man, med enkelte undtagelser, lave i det kommende. Men der opstår også nye muligheder: Man kommer til at kunne lave projekter med cirkulær økonomi i hele sin bredde. Tidligere har der kun været mulighed for projekter med energifokus, men det bredes ud til også at kunne være et materialefokus og forureningsfokus, og det tror jeg bliver spændende. Det vil sige, at man fx vil kunne lave projekter, hvor der er fokus på genanvendelse af tøj eller andre genstande som computere, der ikke længere bliver brugt," fortæller Magnus og fortsætter:

"Klimatilpasning bliver et andet fokus. Det er ganske tydeligt, at vi ser et ændret klima, og det kræver nye måder at bygge på, så vi er modstandsdygtige over for stormflod og oversvømmelser. Derfor vil man kunne søge penge til projekter, hvor man eks. bygger naturlige vandopsamlingsreservater eller ruster byer til kunne håndtere vand, og det har ikke været en del af vores portefølje før."

Digital kreativitet i kølvandet på pandemien

Men hvor de konkrete grønne muligheder nemt kan udpeges i programmet, så understreger Magnus Schönning, at det digitale er mere diffust, men også at mulighederne er nærmest uendelige:

"I det nuværende program har vi allerede haft mange digitale muligheder, og der er kommet mange spændende projekter ud af det. Men jeg tror, at kreativiteten hos potentielle støttemodtagere vil stige, fordi vi har set så mange muligheder under corona-pandemien, og det kan være en øjenåbner for både arbejdspladser, omsorgssektoren og erhvervslivet," fortæller han og uddyber:

"Så hvis vi ser flere ansøgere inden for digitalisering, så tror jeg ikke nødvendigvis, at det handler om, at der er flere muligheder i programmet, men derimod skyldes, at vi har nået et nyt digitalt modningsniveau." Han tilføjer, at "the sky is the limit" inden for især e-helse og digitale løsninger på sundhedsområdet, der i denne programperiode har givet bl.a. corona-projektet her på side 26.

Komplementære kompetencer

Både de nye muligheder i programmet inden for cirkulær økonomi og klimatilpasning og kreativitet på det digitale område kan være med til at afhjælpe nogle af de samfundsudfordringer, som vi står over for i dag.

Men hvorfor er det, at det er en styrke at lave denne typer projekter med ens svenske og nordiske naboer i stedet for at gøre det selv. Det spurgte vi programchefen om.

"Når man skal samarbejde med andre lande, er det vigtigt at finde nogle, der kan noget andet, end det du selv kan. Er du en dansker, der er god til at lave hammere, så finder du ikke den nordmand, der også er god til hammere, men derimod den nordmand, der er god til at producere søm," fortæller Magnus og kommer med et grønt eksempel:

"I Sverige har vi fx satset meget på biogas, hvor danskere ved meget om hydrogen fuel cells (brintbrændstofceller, red.), hvilket kan danne baggrund for et stort energiprojekt. Og når vi i fællesskab kan løse problemer og lære af hinanden, så er det, at de her projekter er med til at skabe bedre liv for borgerne i de tre lande," fortæller Magnus.

"Hver især er vi i Sverige, Danmark og Norge relativt små spillere i en europæisk kontekst, men i Interreg ØKS-geografien er vi 10 millioner mennesker i alt. Nu begynder vi at snakke. Sammenlagt har vi komplementære kompetencer og gode forudsætninger for at lære af hinanden på grund af mange ligheder, og fordi vi kan forstå hinanden. Men selvom vi minder meget om hinanden i forhold til velstand og opbygning af samfundet, så vil der være forskelle, der gør, at vi kan lære af hinanden, og at vi kan have glæde af hinandens erfaringer," fortæller Magnus.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor