​​

GUIDE TIL LIGESTILLINGSPLAN: Har jeres organisation brug for en hjælpende hånd?

I samarbejde med de øvrige regionale EU-kontorer (dacob), KL og UFM har vi lavet en guide til udarbejdelsen af en ligestillingsplan, som man skal have, hvis som fx kommune eller region vil deltage i Horizon Europe-projekter efter 1. januar.

Vent...

​​​Når klokken slår tolv nytårsaften, og 2021 bliver til 2022, træder et nyt krav til Horizon Europe-projekter i kraft. Alle offentlige, selvstændige enheder som fx kommuner og regioner skal have en ligestillingsplan for at kunne deltage. Og hvad er så det? En ligestillingsplan, eller en Gender Equality Plan, er et strategisk, offentligt dokument, der beskriver, hvordan man fremover vil arbejde på at fremme ligestilling i sin organisation.

For at gøre udarbejdelsen af ligestillingsplanen lidt nemmere har vi regionale EU-kontorer (Dacob) i samarbejde med KL, UFM og udvalgte kommuner udarbejdet en guide, der giver overblik over de forskellige trin, de vigtigste principper, indholdskrav, disposition og meget mere. Du finder guiden her: Guide til Ligestillingsplan (pdf, åbner i ny fane)

Tag dine spørgsmål med til workshop:

Hvis du har lyst til at vide endnu mere eller har spørgsmål til guiden, så afholder vi d. 6. december fra 10 til 11 en online workshop, som du kan tilmelde dig her (link, åbner i ny fane)

Guiden tager udgangspunkt i Europa-Kommissionens retningslinjer for planen, anbefalinger fra UFM og gode praksiseksempler, men den skal udelukkende ses som et vejledende dokument.




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor