Når traditionelle håndværk og fag visner og dør, har det en række negative konsekvenser for mennesker, kultur og økonomi.
"Traditionelle håndværk er vigtige både for den lokale økonomi og for bevarelse af en mangfoldig kultur i Europa," fortæller Marta Gasparin, der er lektor på CBS. Marta Gasparin leder projektet og fortæller i en artikel på universitets hjemmeside, at produkterne typisk kan holde i virkelig lang tid og dermed bæredygtige, er forskellige fra egn til egn og modvirker, at alt bliver strømlinet i en globaliseret verden.
Håndværkenes udfordringer
En af udfordringerne for traditionelle fag som glaspustere, vævere og keramikere er, at de er ukendte eller usynlige for mange moderne mennesker, selvom produkterne kan noget, som industrialiserede, masseproducerede varer ikke altid kan. Marta Gasparin fortæller, at mange mennesker har en distance til produkterne og mangler viden om teknikker og kvalitet, og hvorfor prisen er, som den er. Man er derfor nødt til at vende den negative spiral:
"De traditionelle håndværk er nødt til at tilpasse sig for at overleve, og når de gør det, kan de skabe arbejdspladser og økonomisk vækst ude i Europas regioner. Det, forventer vi, bliver et af udbytterne af projektet," siger Marta Gasparin.
Konkret tager projektet afsæt i traditionelle håndværk på Bornholm og i fire andre regioner i Europa, og målet er at udvikle:
- nye bæredygtige forretningsmodeller baseret på forskning i innovation, entreprenørskab og livslang læring
- nye måder at dele viden om håndværk på i digitale biblioteker og museer
- rådgivning til politikere om at bevare og udvikle fag og kulturarv, så de lever op til de nye europæiske såkaldte 'Bauhaus-principper' om bæredygtighed og berigelse gennem kultur.
Hjælp fra Greater Copenhagen EU Office
Det fireårige forskningsprojekt er finansieret af EU's Horizon program og hedder HEPHAESTUS efter den græske gud af samme navn, der lærte mennesket om brugen af ild og håndværk.
Projektet vil bevare og forny de traditionelle håndværk i Europa på en måde, der er både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig. CBS skriver, at man forventer, at projektet fører til en stigning i salget hos de deltagende virksomheder på fem procent. Samtidig skal projektet sætte Europa på verdenskortet som et sted, der med afsæt i kulturarven udvikler håndværk, der på en autentisk måde følger med tiden og den teknologiske udvikling.
Greater Copenhagen EU Office har været inde over projektet helt fra starten og givet indlendende vejledning om Horizon-emnet, givet løbende rådgivning og fået Bornholm med i projektet, der i skriveprocessen modtog for-projektmidler fra os.
"Det er første gang, at jeg leder et Horizon Europe-projekt, så det har været meget værdifuldt at få støtte og gode råd til, hvordan man opbygger et konsortium, finder gode partnere og kommunikerer mellem interessenterne," fortæller Marta og tilføjer: "Greater Copenhagen EU Office har sat os i kontakt med Bornholm, der er en frontløber inden for cirkulær økonomi og er en rigtig værdifuld partner."
Bornholm tester løsninger
Bornholm spiller en vigtig rolle i projektet og skal være et 'Green Living Lab' ledet af BOFA, der er øens affalds- og genanvendelsesselskab. Her vil man afprøve de løsninger, som projekter skaber og vurdere, om de er miljømæssigt i overensstemmelse med cirkulære økonomiske principper om genbrug, forlængelse af produktets levetid, effektiv anvendelse af ressourcer og lav miljøpåvirkning.