Horizon 2020: Open to the World

​Europa-Kommissionens forskningskommissær Carlos Moedas har lanceret sine overordnede mål for sin embedsperiode frem til 2020.

Målene kaldes i Bruxelles-jargon ”forskningskommisærens tre o’er”. O’erne står for Open Science, Open Innovation og Open to the World. De tre o’er er stadig ved at blive udviklet og forventes at få stigende betydning på alle niveauer i den europæiske forskningspolitik. I de kommende nyhedsbreve sætter creoDK fokus på de tre 0’er, og hvad de reelt indeholder. Den første artikel i serien omhandler Open to the World. 

Open to the World 
Når Kommissæren siger ”Open to the World”, mener han tre ting:
Styrkelse af et ”Global Research Area”
Globale partnerskaber med henblik på at løse de store samfundsudfordringer 
Science diplomacy

For så vidt angår ”Global Research Area” ønskes der flere samarbejdsprojekter primært med Latinamerika og Asien. Det kan medføre fælles opslag inden for eksempelvis energiområdet. Initiativet omfatter også et ønske om at få mere samarbejde om forskningsinfrastrukturer, der har en sådan størrelse og betydning, at de har bred international interesse og dermed giver oplagte muligheder for øget internationalt samarbejde. Et tredje element i "Global Research Area" er at fremme forskermobiliteten fra tredjelande. Specifikt ønskes der at trække flere excellente forskere ind i ERC-modtagernes forskningsteams for at forbedre betingelserne for at frembringe banebrydende forskning. 

Med ”globale partnerskaber” er fokus på at skabe internationale forskeralliancer med henblik på at finde svar på de globale udfordringer inden for eksempelvis klima og miljø. Det forventes blandt andet, at Europa-Kommissionen vil prioritere et sydatlantisk partnerskab inden for havforskning med lande som Sydafrika og Brasilien. Det ventes også, at man vil støtte op om artikel 185-intiativer, der har internationale dimensioner. Et allerede eksisterende eksempel er ”Partnership in Research and Innovation in the Mediterranean Area”.

Indsatsen under “Science Diplomacy” vil køre ad to spor. For det første skal der arbejdes med at sikre, at der foreligger forskningsbaseret viden til grund for de udenrigspolitiske beslutninger. For det andet vil Europa-Kommissionen forsøge at fremme, at videnskabelige, tekniske relationer bruges til at bygge bro og styrke relationerne mellem konfliktende partnere i det internationale system. Det kan være inden for det nukleare område, cyber security og lignende områder, der ligger tæt op ad den internationale sikkerhedspolitik. 
Europa-Kommissionen forventes i den kommende periode at præcisere hvilke instrumenter, der skal bringes i spil for at realisere de mangeartede aktiviteter under ”Open to the World”-overskiften. 

Baggrund
Horizon 2020 er åben for deltagelse af aktører fra tredjelande. Hvorvidt tredjelandepartnere kvalificerer til støtte, er betinget af en række forhold: EU-medlemslande og associerede lande modtager automatisk støtte, hvis de indgår i et vindende konsortium. Associerede lande tæller Island, Norge, Albanien, Bosnien-Herzegovina, FYROM, Montenegro, Serbien, Tyrkiet, Israel, Moldova, Færøerne og delvist Schweiz. Kredsen af associerede lande er på vej til at blive udvidet med Tunesien, Georgien og Armenien.  Såkaldte lavindkomstlande er også automatisk støtteberettigede. Partnere fra udviklede lande, herunder BRIK-landene, Singapore, Sydkorea, USA og Canada etc., er ikke støtteberettigede. 

Undtagelserne
Inden for Horizon 2020-sundhedsprogrammet modtager amerikanske og australske partnere støtte. Det skyldes, at der foreligger bilaterale aftale mellem EU og USA samt EU og Australien, der også muliggør, at EU-forskere modtager midler fra disse landes søsterprogrammer inden for sundhedsområdet.

I enkelte tilfælde fremgår det af topic-tekster, at deltagere fra bestemte lande undtagelsesvist modtager støtte på lige fod med aktører fra EU-kredsen og de associerede lande. 

Såfremt ansøgere i ansøgningen sandsynliggør, at en partner fra et ikke-støtteberettiget tredjeland er afgørende for at frembringe de løsninger, som topic-teksten efterspørger, kan Europa-Kommissionen beslutte at give kompensation fra ”ikke-funding”-princippet.  Det forekommer særligt inden for IKT-projekter, hvor der kan være patent-forhold, der medfører, at der gives kompensation. Kompensation gives typisk til amerikanske IKT-virksomheder. 

Gensidighedsaftaler
Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at der arbejdes på at etablere en gensidighedsklausul i forhold til funding af partnere fra ikke-støtteberettigede lande. Det vil i praksis sige, at når der i en topic-tekst efterspørges involvering af partnere fra bestemte ikke-støtteberettigede lande, er det på forhånd sikret, at andre myndigheder eller fonde garanterer finansiering til de ikke-støtteberettigede partnere.  Gensidighedsklausulen er indtil videre en hensigtserklæring, der tidligst kan forventes implementeret i arbejdsprogrammerne 2018-19. Bemærk dog, at der i dag findes gensidighedsaftaler med Korea, Mexico, Rusland og Taiwan. Herudover vil Kina fremadrettet årligt øremærke cirka 30 millioner Euro til at dække kinesiske forskeres deltagelse i Horizon 2020-projekter. Japan dækker deres forskeres deltagelse i Horizon 2020-projekter inden for raw materials og power electronics. Også den canadiske region Quebec dækker deres forskeres deltagelse i Horizon 2020. I kontrast hertil står USA, Indien og Brasilien, der har været tilbageholdende med at gennemføre en gensidig åbning af forskningsmidlerne. 

Læs mere om internationalt samarbejde her​.

Redaktør