Horizon Europe med €94,1 mia. til forskning og innovation

​ERC, Marie Curie og samfundsmæssige udfordringer fortsætter, forskningsmissioner, et europæisk innovationsråd og ny tilgang til partnerskaber for forskning er blandt de nye elementer. 

Vent...

​Den 7. juni offentliggjorde Europa-Kommissionen sit forslag til det kommende rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, med et samlet budget på €94,1 mia. Derudover afsættes €3,5 mia. til InvestEU og €2,4 til Euratom. Forslaget lægger op til en generel fortsættelse af Horizon 2020 strukturen med tre søjler: 

  • Åben videnskab (€25,6 mia).
  • Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne (€52,7 mia).
  • Åben innovation (€13,5 mia.).
  • Det europæiske forskningsrum (€2,1 mia.).

Åben videnskab

I den første søjle med fokus på åben videnskab fortsætter populære programmer som ERC, Marie Curie (MSCA) og forskningsinfrastrukturer. Programmet for fremtidige og spirende teknologier (FET) deles op og flyttes til søjle 2 og 3. Programmernes budgetandel i søjle 1 falder en smule i det samlede Horizon Europe i forhold til Horizon 2020. ERC skal fremover bidrage til at øge forskningskvaliteten i Europa ved at støtte de bedste forskere med fleksibel langsigtet finansiering til banebrydende højrisiko forskningsprojekter. MSCA skal bidrage til EU's behov for at cirka 1 million nye forskere inden 2027 skal trænes og beskæftiges med henblik på at sikre kapaciteten til at nå målene for investeringerne i forskning og innovation. Behovet for flere forskere vurderes at være særligt stort uden for den akademiske verden.

Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne

Den anden søjle reflekterer de samfundsmæssige udfordringer og lederskab i industrielle teknologier. Programmerne reduceres til fem klynger på henholdsvis sundhed, inklusive samfund & sikkerhed, digitalt & industri, klima, energi & mobilitet samt fødevarer & naturressourcer. Som noget nyt introduceres et antal missioner under denne søjle. Missionerne vil være en portefølje af aktiviteter, som samlet set skal bidrage til at opnå et konkret mål inden for en veldefineret tidshorisont. Missionerne skal levere merværdi for forskning, teknologiudvikling, samfund og borgere. De eksisterende og kommende FET-flagskibe implementeres under Horizon Europe som missioner. FN's bæredygtige udviklingsmål er den politiske ramme for de fem klynger og missionerne.

Åben innovation

Den tredje søjle om innovation er ny i forhold til Horizon 2020. Den skal imødekomme Europas behov for øget innovation, der øger produktiviteten og skaber vækst i Europa. Søjlen vil støtte markedsskabende innovation baseret på "deep-tech" teknologier som kunstig intelligens, block chain, genomics og robotteknologi. Søjlen bygger på erfaringer fra eksisterende aktiviteter under FET (særligt FET Open), Fast Track to Innovation (FTI) og SMV-instrumentet. Denne type aktiviteter samles i et europæisk innovationsråd (EIC), som yder direkte støtte til innovative projekter med banebrydende potentiale. EIC implementeres med et pathfinder og et accelerator-instrument. Pathfinder fokuserer på teknologisk forskning i de tidlige udviklingsfaser. Accelerator tilbyder en "blended" finansieringsmodel med bevillinger til innovation kombineret med en lånemekanisme til videre udvikling af iværksættere og virksomheder med potentiale til hurtig skalering og vækst. Innovationssøjlen vil støtte udvikling af økosystemer for innovation gennem koordinering og samarbejde med medlemslandene, associerede lande og private initiativer. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) finansieres desuden gennem denne søjle. 

Ny tilgang til partnerskaber

Midtvejsevalueringen af Horizon 2020 anbefalede en simplificering af det europæiske landskab for finansiering af forskning og innovation. De senere år har udløst en række nye typer initiativer og partnerskaber mellem rammeprogrammet og medlemsstaterne henholdsvis den private sektor. Det gør det vanskeligt for forskere og virksomheder at navigere i mulighederne. Horizon Europe indfører derfor tre typer af partnerskaber:

  • Kontraktbaserede partnerskaber mellem Kommissionen henholdsvis private og/eller offentlige aktører, herunder industrien, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau. Kontrakten indeholder konkrete mål for partnerskabet, forpligtelser og finansielle/in-kind bidrag. Denne typer partnerskab reflekterer de nuværende kontraktbaserede offentlige-private partnerskaber, som implementeres gennem Horizon 2020.
  • Samfinansierede programmer baseret på partnernes tilsagn om finansielle/in-kind bidrag og integration af relevante aktiviteter. Denne type partnerskab ligner ERA-NET Co-fund modellen, som blev indført med Horizon 2020.
  • Institutionelle partnerskaber baseret på traktatens Artikel 185 med medlemsstaterne samt Artikel 187 med industrien. Institutionelle partnerskaber etableres kun i tilfælde, hvor de øvrige typer af partnerskaber vurderes utilstrækkelige i forhold til mål og merværdi og hvis langsigtet perspektiv og integreret styring vurderes centralt. Denne type partnerskab er en videreførelse af Artikel 185 programmer og Joint Technology Initiatives (JTI), men med skærpede kriterier.

Reaktioner og kommende proces

Europa-Parlamentet var hurtige til at melde ud med en højere budgetambition for Horizon Europe på mindst €120 mia. Den tyske MEP Christian Ehler, som er ordfører på beslutningsforslaget til særprogram peger på, at €160 mia. vil være nødvendigt for at indfri Kommissionens ambitioner for de nye missioner14 universitetsalliancer har også samlet meldt ud, at det foreslåede Horizon Europe budget bør øges, samt budgetfordelingen bør ændres til fordel for den første søjle om åben videnskab og i særdeleshed programmer som ERC og MSCA. De er desuden kritiske over for forslagets markante fokus på industrien i søjle 2 0g 3. Repræsentanter fra europæisk erhvervsliv såvel som civilsamfundsorganisationer er også kritiske overfor sammensætningen af Horizon Europe. Særligt koblingen af globale udfordringer og industriel konkurrencedygtighed i søjle 2 møder bekymring blandt de respektive grupper. Medlemsstaternes forhandlinger om forslaget i Rådet såvel som Europa-Parlamentets behandling starter i juli. Hastigheden i disse forhandlinger afhænger af forhandlingerne om EU's flerårige budgetramme 2021-2027 (se CPHEU Update artikel om budgetforslaget). Kommissionen og Parlamentet har lagt op til hurtige forhandlingsprocesser, som kan afsluttes inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. På et topmøde den 28.-29. juni vil medlemsstaterne afgøre om de vil gå med på den hurtige model eller om de vil forlænge forhandlingerne om budgetramme såvel som tilhørende programmer, så de fortsætter med et nyt Parlament og en ny Kommission.

Nyttige links


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor