Hvorfor får børn kræft? Forskere søger svar i generne

​Forskere fra Rigshospitalet, DTU og Lund vil sammen undersøge genmaterialet hos kræftsyge børn. Målet er, at flere bliver raske og får bedre behandling gennem personlig medicin. 

Vent...
Når børn i Danmark rammes af kræft, må lægerne samarbejde internationalt for at finde den rette behandling. Der findes nemlig mange forskellige kræftformer, der hver især er så sjældne, at det kræver specialiseret forskning at finde den rigtige behandling for det enkelte barn.

Hvert år dør 170 børn under 15 år af kræft. Samtidig giver behandlingerne ofte voldsomme bivirkninger, og selv når barnet er blevet kureret, kan det lide under svære kroniske sygdomme resten af livet. 

Derfor er specialister fra Danmark og Sverige gået sammen om det store forskningsprojekt, iCOPE (Interregional Childhood Oncology Precision Medicine Exploration), der skal finde svar på, hvorfor børn får kræft, og hvordan de kan behandles, så de i højere grad overlever og får færre bivirkninger. 

”Når vi behandler for kræft, så foregår det efter helt nøje tilrettelagte retningslinjer, som er udviklet enten europæisk, globalt, eller i Norden, men altid gennem store samarbejder. Og det gør, at helbredelsesraterne for børn er blevet så meget bedre i dag, end de var tidligere. Men det er altså stadigvæk således, at hvert femte barn, der dør, dør af en kræftsygdom”, siger Kjeld Schmiegelow, der er professor i børnekræft ved BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet.

Kjeld Schmiegelow skal lede projektet, der begyndte 1. april og vil vare tre år frem. iCOPE er støttet med 32 millioner kroner fra EU’s interregionale midler, samt 32 millioner kroner fra projektpartnerne selv. Med i projektet er Region Hovedstaden (lead partner), Danmarks Tekniske Universitet, Region Skåne og Lunds Universitet.

Bivirkninger og personlig medicin

Selv efter endt kræftbehandling lider mange børn af bivirkninger resten af livet. Det kan være hjerneskader, knogleskader, svækket immunforsvar eller sukkersyge. Alle organer kan være påvirket. Når lægerne kortlægger genmaterialet, skal de derfor også undersøge, hvilke patienter, der har særlig risiko for bestemte bivirkninger.

Derfor er der også stor fokus på, at patienterne bliver behandlet rigtigt, og personlig medicin er et vigtigt område for lægerne. Hvert barns krop reagerer forskelligt, og derfor er det vigtigt at blive klogere på deres genetik. 
Det er et af de områder, de svenske forskere særligt har arbejdet med. Når en kræftcelle begynder at opføre sig underligt, er der processer i cellen, der bestemmer, hvordan den begynder at opføre sig. Arvematerialet i alle celler er ens, men den måde, det kommer til udtryk på, er forskellig. 

”Du kan sammenligne vores genetiske arvemateriale med et symfoniorkester. Nogle gange er det nogle instrumenter, der spiller musik, og andre gange er det andre, der spiller. Måske er det kun trommerne, der spiller i leveren, måske er det kun violinerne, der spiller i hjertet. Det gør, at vores organer fungerer forskelligt”, forklarer Kjeld Schmiegelow. 

Samarbejde om gener, robotter og etik

Det særlige ved iCOPE-projektet er ikke blot det store antal patienter, der vil deltage. Også mængden af data er enorm. Kjeld Schmiegelow sammenligner størrelsen på det menneskelige genmateriale med 1000 gange Shakespeares samlede værker. Det er altså gigantiske datamængder, og derfor har de inddraget DTU, der har en stærk bioinformatikgruppe, der kan læse de data.

”Ideen med det er ikke bare, at vi arbejder internationalt for at få større budgetmaterialer, det er, at vi arbejder komplementært”, siger Kjeld Schmiegelow. 

iCOPE er på mange måder et ambitiøst projekt, for udover at kortlægge og analysere genmaterialet, skal projektet også undersøge, hvordan e-health kan bruges til at støtte patienter i hverdagen. En e-health-løsning kan fx være en robot-avatar, som er fysisk til stede på skolen, så den sengeliggende patient kan følge med i undervisningen gennem robotten. 

Et andet aspekt ved projektet er de etiske eller humanistiske dilemmaer, der kan opstå. Hvordan bliver et barn påvirket af at få kræft, og hvilke konsekvenser har det for resten af familien? 

Der er altså mange fokusområder i projektet, og selvom de forskellige parter bidrager med hver deres kompetencer, så er det et krav, at alle forskere skal bruge mindst 25 procent af deres arbejdstid på den anden side af sundet. Det skal sikre, at man for alvor udveksler erfaringer og lærer af hinanden. 

”Når det her projekt overhovedet er kommet op at stå, så er det baseret på et meget stort ønske fra ledelserne i København og i Lund om, at de to afdelinger kommer til at fungere som en integreret enhed. Og det er jo også det, der er baggrunden for EU-bevillingerne. Vi ønsker virkelig, at man får et tværnationalt samarbejde”, siger Kjeld Schmiegelow.  



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor