Junckers ”State of the Union-tale”: En vision om et forenet Europa

​Onsdag den 12. september afholdte Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sin sidste State of the European Union tale til Europa-Parlamentet. Fokus var på Junckers vision for EU, men han benyttede også taletiden til at tilskynde EU’s beslutningstagere i budgetlægningsprocessen.

Vent...

​Copyright© European Union 2018 - Source: EP / Photographer: Fred MARVAUX

​Junckers eftermæle

Efter snart fire år med posten som Kommissionsformand har Jean-Claude Juncker valgt ikke at genopstille, når hans mandat ophører i 2019. Der var derfor en vis forventning til årets State of the Union-tale, der fremstod som en oplagt mulighed for luxembourgeren til at sætte et af sine sidste aftryk som formand. Disse forventninger blev indfriet i en tale, der med klarhed afspejlede Junckers vision for fremtidens EU. I stedet for at bruge sin taletid på fortidens bedrifter rettede Juncker sit fokus mod væsentligheden af et fremtidigt forenet Europa, hvor EU-patriotisme og national patriotisme ikke er gensidigt udelukkende. EU skal således kunne agere som en samlet magtfaktor, der kan tale med en fælles stemme ved de rette lejligheder. På denne måde vil medlemslandene, ifølge Juncker, få mest muligt indflydelse i et internationalt perspektiv. 

En ny linje for sikkerhed og migration

I sin realisering af visionen forklarede Juncker, hvordan en vis EU-suverænitet vil være til gavn for alle. Han understregede nødvendigheden af at forene politisk, økonomisk og militær magt og lagde vægt på, at der er behov for et øget forsvarssamarbejde i EU. Dog fastholdte han, at der ikke tilstræbes et EU baseret på et militært samarbejde, men nærmere et EU med autonomi og dermed kapacitet til leve op til sit ansvar som en global aktør. 

Et andet opmærksomhedspunkt i State of the Union-talen, der har samlet en del overskrifter, er forslaget om 10.000 nye grænsevagter til at beskytte EU’s ydre grænser. I sin forklaring af forslaget udtrykte Juncker sin bekymring for bevogtning af interne grænser mellem EU’s medlemslande, og opfordrede i stedet til at EU skulle rette en fælles skærpet indsats mod grænserne, der omgiver EU. 

Begge ovenstående målsætninger harmonerer med det forslag, som Kommissionen fremlagde i maj for den flerårige finansielle ramme, der skal gælde i EU fra 2021 til 2027. Forslaget til den nye budgetramme viser en bemærkelsesværdig øget prioritering af sikkerheds- og migrationsområdet, der i forslaget har sine egne budgetoverskrifter og betydeligt flere afsatte midler. Hvis forslaget går igennem vil der, til sammenligning med den flerårige finansielle ramme fra 2014-2020, blive budgetteret 22 gange så meget til forsvar og 2,6 gange så meget til migrationsområdet. 

”Africa is the future”

… lød det, da Juncker omtale, hvad EU fremtidigt burde investere i. Han fremhævede, at Afrika ikke behøver velgørenhed, men i stedet har behov for gode og fair partnerskaber, og behovet er gensidigt, da EU ligeledes har behov for Afrika i fremtiden. Konkret har Kommissionen netop fremlagt et forslag til en ny afrikansk-europæisk alliance for bæredygtig investering og beskæftigelse. Herunder vil Kommissionen strategisk øge investeringer, støtte uddannelse og kompetenceudvikling, tiltrække private investorer, samt øge handlen og skabe et bedre erhvervsmiljø. Over de kommende måneder har Kommissionen sat sig for at udvikle alliancen i samarbejde med afrikanske partnere. Europa er Afrikas største handelspartner, og med befolkningstilvæksten i Afrika er det centralt for Kommissionen, at der sikres et velfungerende interkontinentalt samarbejde. Allerede i 2017 lanceredes en External Investment Plan, der særligt havde fokus på at sætte de indledende rammer for et bedre handelssamarbejde med Afrika. Det nye initiativ fra Kommissionen har yderligere til hensigt at skabe en handelsaftale, der ikke bare er mellem EU og de enkelte afrikanske lande, men i stedet kan samle hele det afrikanske kontinent. 

En tilskyndelse i budgetforhandlingerne

Selvom det var Junckers sidste tale, viste han ingen tegn på, at han ville lade tempoet på budgetforhandlingerne falde. Kommissionsformanden rettede en appel til sine kollegaer i EU-institutionerne om, at budgetforhandlingerne skal nå så langt som muligt inden det kommende Europa-Parlamentsvalg i foråret 2019. Han fremhævede, at Erasmus-programmet skal prioriteres i forhandlingerne, hvis unge europæere skal have mest muligt ud af ordningen. Det nuværende budgetforslag fra Kommissionen indeholder indtil videre en større forøgelse af midlerne til dette program. Udover at omtale Erasmus-programmet, pointererede Juncker væsentligheden af ikke at svigte forskere og opstartsvirksomheder. Hvis denne gruppe skal have de bedst mulige vilkår og undgå finansieringshuller, skal forhandlingerne afsluttes hurtigst muligt. Det tyder overordnet på, at Kommission vil gøre, hvad de kan for at få færdiggjort forhandlingerne til foråret 2019, hvilket dog i sidste ende er op til medlemsstaterne i Rådet og Europa-Parlamentet. 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor