Juncker talte om det europæiske projekt i sin State of the Union-tale

​Onsdag den 14. september var alle øjne i Bruxelles rettet mod én mand – formanden for Europa-Kommissionen Jean-Claude Juncker. I den årlige State of the Union-tale fremlægger Kommissionsformanden sit arbejdsprogram for det kommende år. I en tale, der bar præg af Unionens udfordringer og en voksende populisme i Europa, ønskede Juncker at sætte en positiv dagsorden for EU og vise handlekraft.

De store udfordringer

I talen tog Juncker afsæt i EU’s eksistentielle krise, hvor den voksende populisme, flygtningekrisen og Brexit er seriøse udfordringer for Unionen. Juncker påpegede, at medlemslandene ikke skal lade deres nationale interesser komme i første række, men tænke på det bedste for Unionen. I den forbindelse både respekterede og beklagede Kommissionsformanden resultatet af afstemningen i Storbritannien den 23. juni. Siden afstemningen har Storbritannien endnu ikke aktiveret artikel 50 i Lissabontraktaten, som påbegynder forhandlingerne om deres udtrædelse, men Juncker gjorde det klart i talen, at Storbritannien ikke vil få fuld adgang til det indre marked.

Konkrete forslag

Juncker talte i positive vendinger om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og foreslår at fordoble dens finansielle kapacitet, så den i 2020 vil have givet mindst 500 milliarder euro i investeringer og i alt 630 milliarder euro i 2022. Juncker fremhævede, at over 200.000 SMV’er har fået lån igennem fonden, og over 100.000 nye jobs er blevet skabt i dens første leveår. Det er i tråd med de ti prioriteter, Juncker fremlagde forrige 
år, som retningslinjer for hans embedsperiode. Juncker fremlagde endvidere konkrete forslag på det digitale område om at alle europæiske byer og offentlige rum skal have fri Wi-Fi inden udgangen af 2020 og en udbygning af 5G-netværk, hvilket skal være med til at øge beskæftigelsen med op til to millioner jobs i 2025. Læs mere i artiklen i denne udgave af creoDK Update.

Usikkerhed i EU’s nærområder øger behovet for militært samarbejde

Kommissionen er opsat på at øge samarbejdet på det forsvarspolitiske område. Juncker estimerer, at utilstrækkeligt samarbejde på området koster Europa mellem 25 og 100 milliarder euro om året, og derfor bør EU og medlemslandene forbedre samarbejdet på det militære område og i fællesskab eje militært infrastruktur. Formålet er at få mere ud af nationale budgetter ved at samle medlemslandenes ressourcer og bruge europæisk militær, hvor det kan bidrage mest for eksempel i fredsbevarende aktioner. Ifølge Juncker skal det ske inden for rammerne af NATO, så det transatlantiske samarbejde bibeholdes. Disse forslag blev fulgt op af Det Europæiske Råd, der mødtes få dage senere i Bratislava. Her blev det aftalt, at stats- og regeringslederne skal diskutere en konkret implementeringsplan for sikkerhed og forsvar på det næste møde i december, og hvordan råderummet i Lissabontraktaten kan udnyttes til at øge samarbejdet på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Derudover lancerede Juncker et forslag om at skabe en Europæisk forsvarsfond, der skal øge forskning og innovation på det forsvarspolitiske område. Juncker understregede, at den europæiske forsvarsindustri skal være bedre til at innovere, og derfor skal forsvarsfonden etableres til at fremme forskning og innovation. Spørgsmålene bliver, hvor mange penge der vil være rådighed i fonden til forskning, og hvilke områder der vil blive dækket af forsvarsfonden.


Frivillighed og støtte

Juncker fremlagde også et nyt projekt for frivillige, et europæisk solidaritets korps, der skal være funktionsdygtigt inden udgangen af året. Det nye korps skal hjælpe i krisesituationer, for eksempel i forbindelse med situationer som flygtningekrisen eller senest jordskælvet i Italien. Målsætningen er, at der i 2020 skal være 100.000 europærer med i korpset. Fra et dansk perspektiv er det derudover værd at notere, at Konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, også fik en støttende hånd af sin chef. Juncker understregede, at alle virksomheder, store som små, skal betale skat i det land, hvor deres aktiviteter er placeret.
Redaktør