Chefens klumme: Energieffektivisering af bygninger

​EU's klimamål stiller store krav til investeringer i energieffektivisering af bygninger i byerne. Gennem politisk og økonomisk støtte til samarbejde mellem forskning, byggeri og byudvikling kan vi nå målene. 

Vent...

Nogle af jer vil måske huske, at en af de første EU-støttede Public-Private Partnerships (PPP) blev forkortet EeB og stod for Energy-efficient Buildings. Målet ved etableringen i 2008 var et bringe den private byggeindustri sammen med offentlige myndigheder for i fællesskab at skabe innovation. Siden har energieffektivisering været et prioriteret område i rammeprogrammerne med adskillige tværeuropæiske projekter til følge. Der har været fokus på at udvikle rentable teknologiske løsninger, som bidrager til "klogere" byer, og som gør nye som eksisterende bygninger mere energieffektive og bæredygtige samt sektoren mere konkurrencedygtig.

Bygningerne bruger 40 % af det samlede energiforbrug i EU og genererer 36% af drivhusgasser i Europa, så CO2-udledningen skal ned. Målene for udledning a drivhusgasser i EU's 2030 plan, som også følger Paris-aftalen, er en reduktion med 20 % i 2020, med 40 % i 2030 og hele 80 % i 2050 i forhold til 1990-niveauet. Hertil kommer store ambitioner om at forbedre energieffektiviteten og øge andelen af vedvarende energi. For bygningernes vedkommende skal energiforbruget reduceres med mindst 75 % i nybyggeri og 50 % i eksisterende byggeri inden 2050 i forhold til 1990 for at leve op til EU's mål. Det vil kræve, at vi finder nye løsninger gennem fælles forskning og innovation.

Byerne er store spillere, når det gælder kampen om at nå disse mål. De løsninger, som vælges i byerne, er afgørende for fremtidens transport- og boligløsninger. Vigtigheden af oplyste beslutninger forstærkes af den forventede vækst i byerne over de kommende år. Det stiller krav til nytænkning i samarbejder på tværs af discipliner og aktører for at skabe bæredygtige løsninger.

Og nu er lovgivningen også blevet opdateret. Senest har Europa-Parlamentet som de sidste godkendt det reviderede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Direktivet skal forbedre energieffektiviteten i bygninger og fremme renoveringer af bygninger. En forbedring af de eksisterende regler vil udnytte den seneste teknologiske udvikling og yderligere fremme energieffektiviteten. Dermed tager EU et vigtigt skridt i retning af at opfylde sine energieffektivitetsmål for 2020 og 2030 og målene i den internationale Paris-aftale.

Foruden EU's rammeprogram støtter Interreg også energieffektive løsninger i bygninger. De tre regioner i Greater Copenhagen har netop fået godkendt et projekt om test og demonstration af forskellige teknologier, værktøjer eller forretningsmodeller inden for vedvarende energi eller udnyttelse af ressourcer. Ressourceeffektiviteten skal øges og levetiden på materialer forlænges og genanvendes. Foruden regionerne deltager blandt andre DTU, Kalundborg Kommune, Gate21 og flere andre universiteter, energiselskaber og virksomheder fra området. Tillykke til samarbejdet.

Der er mange penge i den grønne omstilling. Det har trukket videnskaben og virksomhederne til området og skærpet konkurrencen. Målene kan kun nås gennem massive investeringer. Det skaber muligheder for dansk viden og produktion, hvis vi kan vedblive med at være blandt de bedste. Vi kan nå klimamålene, hvis vi gennemfører omstillingen gennem samarbejder om udvikling af ny teknologi med politisk som økonomisk støtte. Det vil skabe international anerkendelse, viden, vækst, job, reducere energiomkostningerne og begrænse CO2-udledningen. Så der er ingen grund til at vente.


Birgitte Wederking
Direktør
@birwed (holdninger er personlige)



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor