Kommissionens nye sundhedsrapport viser uheldig tendens i EU´s medlemslande

​Selvom Danmark bruger 10.1 procent af landets BNP på sundhedssektoren i 2017, hvilket er over EU-gennemsnittet, går udviklingen ikke den rigtige vej på alle punkter, viser ny rapport fra kommissionen. Rapporten kommer med fem hovedkonklusioner for at lede udviklingen for EU-landene på rette spor, hvilket kan påvirke udrulningen af sundhedsklyngen i Horizon Europe. 

Vent...
Kommissionen præsenterede den 28. november 2019 ”The Companion Report”, som  undersøger effektivitet, adgang og robusthed hos sundhedssystemerne i de 28 EU-medlemslande, og giver et overblik over landenes sundhedsprofiler. 

I Danmark har vi et elektronisk journalsystem og en informationsinfrastruktur i topklasse, hvilket bidrager til en effektiv sundhedssektor. Siden 2000 er danskernes gennemsnitlige levealder også steget, men vi halter stadig efter de andre nordiske lande i forhold til antal dødsfald, der kunne være undgået, hvis man havde bedre sundhedsservice og forebyggelsesbehandling.

De danske udfordringer
En af årsagerne til, at Danmark ikke kan følge med, er, at danskere har et stort forbrug af alkohol og ryger meget. Statistikken viser, at ca. 160 dødsfald pr. tusinde borger kunne være undgået, hvis danskerne havde en sundere livsstil og anvendte mere forebyggelsesbehandling, påpeger Kommissionens nye rap-port. På dette område ligger Danmark kun lidt under EU-gennemsnittet. 

Et af de største problemer i Danmark er såkaldt ”binge drinking” blandt unge. Konceptet ”Binge drinking” er en betegnelse brugt af National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism i USA, og betyder, at mænd indtager mere end fem genstande og kvinder mere end fire genstande på under to timer. I denne disci-plin ligger danske unge 17 procent over EU-gennemsnittet. 

Det er ikke kun i Danmark, at udviklingen af sundhedsprofilen går den forkerte vej. Det er en generel tendens i EU-landene. 12 ud af 13 af de lande, der blev medlem af EU efter 2004, er blandt de dårligste sundhedsprofiler ud af alle EU-landene. Det skyldes blandt andet manglende vaccinationer og dårlig livsstil. Litauen, Letland og Ungarn har dobbelt så mange dødsfald sammenlignet med EU-gennemsnittet. 
Der er sandsynlighed for, at resultaterne af rapporten kan påvirke det nye forsknings -og innovationsprogram Horizon Europe, der rulles ud i 2021.
 
Rapportens fem hovedkonklusioner
På baggrund af de enkelte analyser af EU-landenes sundhedsprofiler kommer Kommissionens sundhedsrapport med fem generelle hovedkonklusioner i deres rapport. Nøgleudfordringen er at forstå matchet mellem de sundhedsservices, der udbydes, og de sundhedsservices der er behov for.

1.     Færre bliver vaccineret
Den første konklusion påpeger, at den faldende tiltro til vacciner er et problem, der skal håndteres. Vaccination er en af de vigtigste forebyggelsesmetoder, der anvendes i verden. World Health Organisation anbefaler, at mindst 95% børn i alle lande får de vigtigste vacciner (mæslinger, fåresyge og røde hunde), for at opnå immunitet. I 2007 var der 14 EU-lande, der opfyldte dette krav. Det iøjnefaldende er, at i 2018 er dette tal faldet til fem lande - Ungarn, Portugal, Slovakiet, Sverige og Malta. Vacciner forebygger ca. 2,5 mio. dødsfald på årlig basis, ifølge The Companion Report. 

2.     Det digitale skal styrkes
En anden konklusion er, at EU skal styrke den digitale transformation i sundhedssektoren og inden for forebyggelsesbehandling. Her refereres især til sundhedsinformations-portaler, smartphones og mHealth apps, som kan styrke borgernes vilje til at fokusere mere på deres egen sundhed og ændre deres ad-færd, da digitale teknologier bidrager med adgang til sundhedsinformation og promoverer positive æn-dringer i sundhedsadfærd.

3. Lige adgang til sundhedsvæsnet
Der pointeres yderligere, at der ikke er lige adgang for alle til sundhedsvæsnet i medlemsstaterne. Prisen på medicin og services er f.eks. en udfordring for kroniske - og mentalt syge patienter i Østrig, Bulgarien, Tyskland, Estland, Ungarn, Litauen, Holland, Polen og Slovakiet. Fx brugen af et universelt loft for udgifter til sundhedsvæsnet, kan være nøglen til at undgå et katastrofalt niveau i en husholdnings udgifter til sundhedsvæsnet.

4. Fokus på træning og opgaver
Rapporten fokuserer videre på sundhedspersonalets forskellige kompetencer. I EU har man i gennemsnit 2,4 sygeplejer per læge. Som følge er det oplagt at uddelegere nogle af lægens opgaver til sygeplejer og farmaceuter, så læger kan få mere tid til at løse mere avancerede udfordringer. Kommissionen er klar over, at det ikke er nemt at pille ved den traditionelle opgavefordeling og slår fast, at denne udvikling skal komplementeres med uddannelse og træning.

5. Udvikling og adgang til medicin
Kommissionens sidste konklusion er, at siloer skal nedbrydes for mere sikker, effektiv og prisbillig medicin. Medicinalvarer står for 17 procent af de totale sundhedsudgifter på tværs af EU. I denne udregning er medicin anvendt på hospitaler ikke medregnet. Nationale politikere har haft svært ved at finde en balance mellem at sikre adgang til medicin, levere incitamenter for medicinal innovation og sikre finansiel bæredygtighed af sundhedsudgifter.



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor