Konturerne for Horizon 2020’s efterfølger er tegnet

​En uafhængig ekspertgruppe nedsat af forskningskommissær Carlos Moedas har netop fremsat 11 anbefalinger til EU’s næste rammeprogram for forskning og innovation, FP9.

I september 2016 tog Europa-Kommissionen initiativ til at nedsætte en ekspertgruppe. Denne skulle komme med bud på, hvordan Europas økosystem for forskning og innovation kan styrkes og dermed forbedre udbyttet af investeringerne i forskning og innovation. Ekspertgruppens arbejde indgår desuden som et element i midtvejsevalueringen af Horizon 2020, og dermed lægger den også fundamentet for udviklingen af Horizon 2020’s efterfølger, FP9. Fra dansk side har prorektor fra Københavns Universitet, Lykke Friis, været med som en af eksperterne i gruppen.

11 anbefalinger til FP9
Ekspertgruppen præsenterede resultatet af sit arbejde og fremsatte 11 anbefalinger til FP9 på en stor konference i Bruxelles den 3. juli 2017. Disse er:

1. Forskning og innovation skal opprioriteres i EU’s budget så vel som i de nationale budgetter. Det foreslås, at der i EU’s fremtidige budget skal afsættes 120 milliarder euro til FP9. En fordobling af det nuværende budget for forskning og innovation.  
2. EU skal have en innovationsstrategi, der kan skabe grundlaget for nye markedsmuligheder for Europas virksomheder. Der skal derfor investeres yderligere i innovative ideer og etableres et europæisk innovationsråd.
3. Der skal øget fokus på uddannelse. De europæiske uddannelsessystemer bør moderniseres, så de belønner innovation og kreativitet. 
4. FP9 skal have yderligere fokus på ”nytteværdi” for at bringe mere forskning og innovation ud i samfundet. Projektindkaldelserne skal være bredere, og afsnittene om den forventede nytteværdi skal være bedre beskrevet. 
5. Der bør indføreres en missionsorienteret tilgang til forskning, der skal være med til at finde løsninger på de store globale udfordringer. 
6. Der skal lues ud i det europæiske fundinglandskab, så der i fremtiden er færre instrumenter, flere ensrettede regler og øget synergi med strukturfondene. 
7. Anstrengelserne med at simplificere ansøgningsproceduren skal forsætte, så det bliver så let som muligt at være partner i et EU-projekt.
8. Borgerne skal inddrages mere i forskning og innovation for at sikre sam-skabelse og for at sikre, at borgerne vil anvende de nye løsninger. 
9. EU’s og de nationale investeringer i forskning og innovation skal strømlines i det omfang, det måtte være muligt for at minimere ”spild”, hvad angår investeringer i forskning og innovation. 
10. Der skal være mere samarbejde med tredjelande. Der bør derfor åbnes yderligere op for gensidig sam-finansiering mellem EU og de bedste forsknings- og innovationsnationer uden for EU. 
11. EU skal være bedre til at kommunikere resultaterne af den forskning og innovation, der er bevilliget støtte til. Resultatfokusset skal sikre opbakning til, at der fortsat fordeles midler til forskning og innovation.

Videre arbejde
Europa-Kommissionen kigger nu nærmere på de 11 anbefalinger med henblik på at begynde arbejdet med at færdiggøre det lovforslag, som skal munde ud i vedtagelsen af FP9. Kommissionen forventer at præsentere lovforslaget primo 2018. Herefter skal det behandles i Ministerrådet og Europa-Parlamentet, der ligeledes skal vedtage det, så det er på plads, når Horizon 2020 afsluttes i år 2020.

En artikel om Europa-Parlamentets holdning til Horizon 2020 og FP9 kan læses her.


Redaktør