Tyske Ursula von der Leyen har snart været formand i tre år. Og det har ikke været en stille tid; en verdensomspændende pandemi, krig i Europa, buldrende inflation og en højspændt energikrise har de seneste år testet europæerne og EU.
Og det var da også krigen i Ukraine - som siden februar har vendt op og ned på det meste - der dominerede formandens tale. Klædt i blåt og gult hyldede von der Leyen den ukrainske førstedame Olena Zelenska, der havde taget turen til Strasbourg og fik lovning på, at EU vil hjælpe det krigshærgede land med at blive genopbygget. Von der Leyen vil også tale med præsidenten Zelensky om at give Ukraine bedre adgang til EU's indre marked. Og sanktionerne over for Rusland kommer til at bestå.
Talen var lang, og som altid vekslede hun sømløst mellem flydende engelsk, fransk og tysk, mens tolkehovedtelefonerne fløj af og på hos Europa-Parlamentets medlemmer i salen. Vi har kigget på et par af de mange overskrifter i den 57 minutter lange tale, der kan læses og ses i sin helhed her.
Energi, energi og energi
En af de store afledte konsekvenser af krigen i Ukraine er den igangværende energikrise. Derfor skal en række foranstaltninger sørge for, at EU bruger mindre strøm, fortalte formanden for Europa-Kommissionens formand. Von der Leyen introducerede også et loft over, hvor meget energiselskaber, der producerer elektricitet, må tjene (men ingen ord om et loft på prisen på importeret gas, der ellers tidligere har været på tale). Dette forslag er efter talen blevet kaldt et Robin Hood-indgreb, fordi pengene - i talen opgjort som 140 milliarder euro – skal omfordeles til pressede borgere og mindre virksomheder. En grundlæggende reform af elmarkedet blev også nævnt som et bud på, hvordan problemerne kan tackles på den lange bane.
En europæiske brintbank
Da oliekrisen rasede i 70'erne, skulle man allerede dengang have satset på bæredygtige energikilder, argumenterede von der Leyen og kippede med kasketten til Danmark, der investerede i vindenergi og fik globalt lederskab på området. Lad os ikke gentage fejlen, opfordrende hun, og lagde op til, at brintmarkedet i EU skal gå "fra et nichemarked til et massemarked". Derfor lægger Europa-Kommissionen op til, at der oprettes en europæisk brintbank, der skal sikre indkøb af brint og investere op mod tre milliarder euro i at opbygge markedet.
EU's finansielle spilleregler
Ursula von der Leyen kunne fortælle, at Europa-Kommissionen i oktober vil komme med nye idéer til EU's økonomiske forvaltning. Selv om det ikke blev super konkret i selve talen, løftede formanden sløret for, at medlemsstaterne bør have større fleksibilitet, når det drejer sig om gældsreduktion. Man vil simpelthen tillade højere gæld set i lyset af de aktuelle kriser, sikre en større grad af ansvarlighed og skabe "mere enkle regler, som alle kan følge". Hvad det helt præcist kommer til at betyde, ser vi frem til at følge med i!
Tid til et europæisk konvent?
Ursula von der Leyen brugte også talen til at sige, at det er ved at være tid til at kigge EU's traktater efter i sømmene og afholde et konvent, så EU, ifølge hende, er rustet til fremtiden. Især de unge EU-borgere og deres forudsætninger for det gode liv brugte formanden som argument for at agere nu, men også EU's handlekraft i krisesituationer er en af de store årsager. Om det er det rigtige tidspunkt at kigge på fundamentet, er der delte meninger om.
Ressourcer: EU skal være mindre afhængig af andre
EU har i løbet af de seneste par år oplevet store problemer med ressourcemangel af kritiske produkter som mikrochips og halvledere. Det er primært af den grund, at EU er dybt afhængig af primært Asien, og coronakrisen lammede både transport og produktion – med enorme forsinkelser til følge. At sikre Europas såkaldte strategiske autonomi var derfor også igen i år på listen over emner, der kom op at vende, denne gang med særligt fokus på kritiske materialer som litium og sjældne jordarter. Det kan nemlig blive fremtidens olie og gas, proklamerede von der Leyen. Derfor foreslår Kommissionen nye partnerskaber med lande som Chile, Mexico, New Zealand og Australien, strategiske projekter og en retsakt om kritiske råstoffer. Det kommer vi til at følge tæt.