Nederlandene overtager formandskabet af EU-Rådet

​Den 1. januar 2016 overtager Nederlandene for 12. gang formandskabet af EU-Rådet. Der er forventninger til, at det bliver et erfarent og professionelt formandskab, som er starten på trio-formandskabet med Nederlandene, Slovakiet og Malta. Nederlandene overtager efter Luxembourg. 

Formandsskabet er ikke det samme som tidligere

Under en konference i European Policy Center den 30. november 2015 fremlagde EU-ambassadør De Gooijer Nederlandenes prioriteter som formandsskabsland for Rådet i det første halvår af 2016. Formandskabet har en mindre rolle end før Lissabontraktaten. Med Donald Tusk som permanent formand for Det Europæiske Råd er formandskabets rolle primært at skabe enighed om lovgivningsforslag gennem uformelle som formelle forhandlingsmøder og at løfte prioriteterne i den eksisterende dagsorden. Dette skal ske i et tæt samarbejde med formanden og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Hvordan det pågældende formandskabsland udvælger og løfter disse prioriteter og tilrettelægger forhandlinger, har dog stadig stor betydning for EU-politikken.


Prioriteter
Det nederlandske parlament vedtog i starten af 2015, hvilke prioriteter man vil have særligt fokus på under formandskabet af Rådet (du kan læse mere her). De fem overordnede prioriteter er:
 
1. en Union for jobs, vækst og konkurrencedygtighed, 
2. en Union, som styrker og beskytter alle borgere,
3. mod en Energi Union med en fremsynet klimapolitik,
4. en Union for frihed, sikkerhed og retfærdighed, og
5. EU som en stærk global aktør.

Den seneste tids begivenheder i Europa vil dog også have stor betydning for formandsskabets fokus. Ambassadør De Gooijer udtalte, at flygtningekrisen og terrorangrebet i Paris ændrer EU’s dagsorden. Det betyder, at rets- og politisamarbejdet herunder Schengen er ét af de områder, man vil arbejde fokuseret med i den kommende formandsperiode. Ligeledes vil resultatet af klimakonferencen COP21 i Paris komme til at indvirke på arbejdet.

Forskningsprioriteter
På forskningsområdet vil Nederlandene støtte Europa-Kommissionens dagsorden om, at europæisk forskning skal skabe impact og vækst samtidigt med, at videnskabelig excellence i EU opretholdes. Open Science og Open Access er to indsatser, som det forestående nederlandske formandskab vil prioritere i særlig grad, så der kan skabes nemmere og bedre adgang til forskningsresultater og til brugen af dem. Denne dagsorden arbejder European League of Research Universities (LERU) også aktivt på at få gennemført. LERU har blandt andet vedtaget en erklæring (Moving forward to Open Access), der vil gøre op med europæiske universiteter enorme omkostninger til publicering af deres forskning. Alle forskere og universiteter kan tilslutte sig erklæringen. 

Uro på hjemmefronten og på den anden side af kanalen
Et andet prioriteret område bliver at modarbejde den EU-skepsis, som har bredt sig i mange medlemslande. Det nederlandske formandskab har derfor valgt at vægte styrkelsen af det lokale niveau endnu mere. Subsidiaritetsprincippet skal styrkes til fordel for regionale og lokale styrer. Ambassadør De Gooijer udtalte, at EU gennem debat og åbenhed skal genskabe kontakten og tilliden hos borgerne i de europæiske lande. 

Arbejdet med EU-skepsis ligger i forlængelse af problemer på Nederlandenes egen hjemmefront, hvor der er indsamlet over 450.000 underskrifter for en rådgivende folkeafstemning mod EU’s associeringsaftale med Ukraine. Selv om associeringsaftalen har opbakning i det nederlandske parlamentet, skal man i april have en nederlandskfolkeafstemning om dette emne. Forhandlingerne med Storbritannien om en aftale, som det britiske folk skal til folkeafstemning om i 2017, har også en stor plads på dagsorden og forventes at ville tage meget politisk energi. 

Der er derfor lagt op til et politisk vigtigt formandskab i det nye år, hvor forskning og innovation heldigvis har plads på dagsorden.

Redaktør