EU-Kommissionen præsenterede over sommeren en ny innovationsagenda, der skal styrke EU’s position på den globale innovationsscene og være med til at udvikle EU’s lederskab inden for deep tech. Men hvad er det nu lige, deep tech er? Deep tech-løsninger bygger på højkompliceret og innovativ teknologi fx inden for biokemi, kvantefysik eller nye materialer – eller en kombination af flere videnskabelige discipliner. Virksomheder, der arbejder med den type teknologi, kræver typisk langvarig udvikling og store investeringer for at opnå kommerciel succes.
Den nye agenda kommer på et tidspunkt, hvor EU har stort fokus på at mindske afhængigheden af andre verdensdele på følsomme teknologiske områder – det der også kaldes strategisk autonomi. Det kunne fx være på mikrochip-området, hvor udfordringer i forsyningskæden har givet lange ventetider på alt fra computere til biler.
Hvad går den nye europæiske innovationsagenda ud på?
Innovationsagendaen er en samling af initiativer og forslag, der skal styrke europæisk innovation. Agendaen er struktureret i fem områder, som ifølge Europa-Kommissionen mangler politisk handling. De fem områder omhandler finansiering, rammebetingelser, regionale forskelle, talenter og policy.
Og hvorfor er det så relevant for os og jer? Det er det, fordi opmærksomhed på udfordringer og klart definerede policy-rammer giver bedre forudsætninger for finansiering via diverse programmer til innovative projekter og virksomheder – og sådan nogle er der masser af i Østdanmark.
De fem områder er:
Bedre adgang til finansiering
- Lige nu anses deep tech scale-up virksomheders adgang til finansiering for at være begrænset i Europa. Europæiske virksomheder har dermed en ulempe sammenlignet med lignende virksomheder andre steder i verden, hvor der er lettere adgang til risikovillig finansiering. En af hovedudfordringerne er adgang til kapital fra fx pensionsselskaber og fonde, der kan synes, det er for risikabelt at investere i scale-up virksomheder, der beskæftiger sig med deep tech. Derfor lægger innovationsagendaen op til at forbedre vilkårene for venturekapitalinvesteringer, der er et smart ord for investeringer, hvor der er meget på spil. Det er bl.a. ved at stille medfinansiering fra investeringsprogrammet InvestEU til rådighed med henblik på at reducere risici ved investeringer. Kommissionen og de relevante investorer vil udforme de konkrete vilkår, der skal stimulere yderligere kapitalinvesteringer i EU.
Moderne rammebetingelser for moderne teknologi
- Mens teknologien hele tiden udvikler sig, står de love og regler, som danner rammerne for innovation stille. Derfor vil Kommissionen kortlægge de eksisterende rammebetingelser og vurdere, om de er tidssvarende, samt hvordan de kan moderniseres og gøres mere fleksible, hvor det er nødvendigt. I innovationsagendaen fremlægges en række initiativer, som eksempelvis tæller muligheden for at kunne give statsstøtte til opsætning af test- og eksperimentinfrastruktur.
Regionale forskelle hæmmer europæisk udvikling
- Der er stor forskel på, hvor langt fremme lande og regioner i Europa er på innovationsområdet, hvilket, ifølge Kommissionen, hæmmer muligheden for tværnationale samarbejder. Kommissionen vil afsætte penge i Horizon Europe til samarbejdsprojekter, hvor op mod 100 regioner med varierende innovationsevne kan samarbejde med hinanden inden for udvalgte fokusområder. Disse samarbejdsprojekter skal dermed både bidrage til nye innovative løsninger og til at løfte mindre innovative regioner op på et højere niveau. Projekterne bliver igangsat i slutningen af 2023, og der afsættes 100 mio. € i Horizon Europe og 70 mio. € i det Interregionale Innovations Investerings Instrument, også kendt som I3-instrumentet. Derudover giver den Europæiske Regionale Udviklingsfond mulighed for at søge tilskud til innovation på op til 10 milliarder €.
Talenter skal findes og fastholdes
- Det fjerde flagskib fokuserer på den arbejdskraft, der skal bruges for, at innovation kan finde sted. I dag forsvinder mange af de mest kvalificerede mennesker til USA, og EU-landene er ikke gode nok til at fastholde den nødvendige arbejdskraft. Derfor vil det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) fremlægge et initiativ, der skal ramme en million deep tech-talenter over en treårig periode ved at opskalere EIT’s talent- og færdighedsprogrammer. Derudover mener Kommissionen, at der mangler diversitet i deep tech-industrien, hvor kvinder i høj grad er underrepræsenteret. Det er derfor et selvstændigt mål i innovationsagendaen at støtte kvindelige talenter og virksomheder drevet af kvinder.
Policy-rammer skal styrkes
- Innovationspolitikker og forståelsen af kernebegreber varierer på tværs af Europa, hvilket besværliggør samarbejde og sammenligninger. Et initiativ i innovationsagendaen er, at Det Europæiske Innovationsråd skal udbrede viden om best practices, og have en større koordinerende rolle i medlemslandenes innovationspolitikker. Derudover vil medlemslandene kunne få støtte til at udvikle politik gennem instrumentet for teknisk støtte, der er en del af EU’s genopretningsplan Next Generation EU.
De fem flagskibe og de underliggende initiativer vil blive igangsat og implementeret løbende frem til 2025.