Parlamentet blåstempler Horizon 2020 og fremsætter anbefalinger til FP9

​Europa-Parlamentet har vedtaget sin beslutning om midtvejsevalueringen af Horizon 2020. Beslutningen føder ind til Europa-Kommissionens igangværende arbejde med at udvikle FP9.

​På plenarforsamlingen i Strasbourg den 13. juni vedtog Parlamentet en beslutning, som vurderer implementeringen af Horizon 2020 og fremsætter anbefalinger til EU’s næste rammeprogram for forskning og innovation, FP9.

Anbefalinger til FP9
Parlamentet fastslår, at for at fremme vækst, beskæftigelse og innovation må FP9 være en topprioritet for hele Europa. Man opfordrer derfor Kommissionen til at forhøje budgettet for FP9 til 120 milliarder euro. Desuden er der behov for en ramme, som inkorporerer innovation, og derfor opfordrer man Kommissionen til at præcisere begrebet innovation og dets forskellige typer.

Parlamentet foreslår en genoptagelse af en to-fase evalueringsprocedure med en samlet første fase og en specificeret anden fase dedikeret til de udvalgte ansøgere. Det understreges, at den europæiske merværdi skal forblive en ubestridt kernekomponent i rammeprogrammet.

Kommissionen opfordres til at adskille forsvarsforskning fra civil forskning. Dette bør være to forskellige programmer med særskilte budgetter. 

Parlamentet mener, at programmet for fremtidige og nye teknologier (FETs) har et stort potentiale og udgør et godt redskab til at sprede innovative ideer og viden på både nationale og regionale niveauer.

I konteksten af FN’s Klimaftale og EU’s klimamål understreges det, at EU må prioritere finansiering af klimaforskning og dataindsamling om klimaet. Det er særligt relevant nu, hvor USA overvejer betydelige budgetnedskæringer til amerikanske miljøforskningsinstitutioner.

Afslutningsvis berører beslutningen også Brexit. FP9 skal have konsekvenserne af UK’s exit fra EU in mente. I forbindelse hermed understreger Parlamentet, at F&I har gavn af klare, stabile og langsigtede rammer, og at UK har en ledende position inden for videnskab. Man udtrykker ønske om, at netværk og samarbejde mellem UK og EU inden for forskning kan fortsætte.

Horizon 2020 har stor merværdi for EU
Parlamentet finder, at rammeprogrammet for forskning og innovation er succesfuldt og bibringer en klar merværdi til EU. Parlamentet indleder sin beslutning med at minde om, at formålet med Horizon 2020 er at bidrage til at opbygge et samfund og en økonomi baseret på viden og innovation samt at styrke den videnskabelige og teknologiske basis og dermed Europas konkurrenceevne. Man mener, at årsagerne til succesen skal findes i kravene til tværfaglighed og samarbejde på tværs af interessenttyper samt i kravene til ekspertise og nytteværdi.

Tilskud skal fortsat være nøgleinstrument 
Parlamentet understreger, at Horizon 2020’s nuværende succesrate på mindre end 14 % er alarmerende lav. Det fremhæves, at Horizon 2020 primært skal være tilskudsbaseret og i særdeleshed være rettet mod finansiering af grundforskning og samarbejdsprojekter. Finansiering af forskning gennem tilskud er en nødvendighed, da forskning er en højrisikoinvestering. Parlamentet gør opmærksom på, at flere medlemslande ikke respekterer deres nationale F&U-investeringsforpligtelser, og at målet om 3% af BNP skal opfyldes. Man beklager, at EU kun investerede 2,03% af BNP i F&U i 2015.

Parlamentet glæder sig over Kommissionens forslag om at introducere betaling med engangsbeløb i forsøget på at simplificere administration og revision. 

Ekspertise forbliver vigtigste evalueringskriterium
Parlamentet ønsker, at ekspertise forbliver det væsentligste evalueringskriterium på tværs af alle søjler i rammeprogrammet. I forlængelse heraf opfordrer man Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan tages bedre hensyn til den lave deltagelse fra underrepræsenterede medlemslande. Parlamentet fremhæver, at for årene 2014-2015 modtog EU15-landene 88,6 % af midlerne, mens EU13-landene modtog 4,5 % af midlerne.

Parlamentet opfordrer til, at evaluatorerne sørger for en bedre og mere gennemsigtig evaluering og kvalitetssikring. Man understreger behovet for at forbedre feedbacken til ansøgerne i hele evalueringsprocessen, da det ultimativt er forskernes motivation og rammeprogrammets omdømme, som er på spil.

Parlamentet ønsker også en bredere definition af nytteværdien af forskning, som skal medtage både økonomiske og sociale effekter.

Internationalt forskningssamarbejde og SSH
Beslutningen understreger, at globalt forskningssamarbejde er et vigtigt middel til at styrke den europæiske forskning. Det nævnes, at den internationale deltagelse er faldet fra 5 % i FP7 til 2,8 % i Horizon 2020. Parlamentet understreger derfor, at rammeprogrammerne bør bidrage til at sikre, at Europa fortsat er en vigtig global aktør. Samtidig understreges betydningen af videnskabsdiplomati. Parlamentet opfordrer Kommissionen til at revidere vilkårene for internationalt samarbejde i rammeprogrammet og fastlægge konkrete, øjeblikkelige foranstaltninger samt en langsigtet strategisk vision og struktur til at støtte det. I forlængelse heraf understreger Parlamentet behovet for at styrke det internationale samarbejde i FP9 og udbrede videnskabsdiplomatiet.

Parlamentet fastslår også, at integration af samfundsvidenskaberne og humaniora (SSH) skal betyde, at SSH-forskning er en del af tværfaglige projekter og ikke blot fungerer som en tilføjelse til teknologiske projekter. Det pointeres, at de mest presserende samfundsudfordringer, som EU står overfor, kræver metodologisk forskning, der er konceptuelt forankret i SSH. Man opfordrer Kommissionen til at styrke SSH-forskeres muligheder for at deltage i tværfaglige projekter samt til at yde tilstrækkelig finansiering til SSH-projekter.

Download artiklen her (åbner som pdf i nyt vindue).


Redaktør