Populært Horizon 2020 skaber høj værdi

​Kommissionen har den 29. maj 2017 offentliggjort sin midtvejsevaluering af Horizon 2020. Det eftertragtede program har potentiale til at levere stor samfundsøkonomisk værdi i Europa, men der er også plads til forbedring. 

Midtvejsevalueringen af Horizon 2020 (H2020) ser på programmets relevans, effektivitet, sammenhæng og europæisk merværdi. Overordnet er H2020 et attraktivt program, som bidrager til vigtige politiske dagsordner som beskæftigelse og vækst. Det er på vej mod en omkostningseffektiv administration og simple procedurer. 

Muligt at forbedre rammeprogrammet
Evalueringen peger på følgende udfordringer, hvoraf nogle kan adresseres i arbejdsprogrammet for 2018-2020 mens andre først vil kunne gennemføres i FP9: 
  • H2020 er underfinansieret og har derfor meget lave succesrater. Det resulterer i stort spild af ressourcer til udarbejdelse af fremragende forskningsprojekter, som ikke kan finansieres.
  • Støtte til banebrydende markedsskabende innovation skal styrkes væsentligt.
  • Der skal skabes bedre forståelse i civilsamfundet for den nytteværdi forskning og innovation bidrager til.
  • Der bør fortsat arbejdes på synergi mellem rammeprogrammet og strukturfondsmidler, især for at styrke forsknings- og innovationskapaciteten i regioner med lav performance.
  • Internationalt samarbejde bør styrkes.
  • Implementeringen skal fortsat gøres mere simpel og det er nødvendigt at se på kompleksiteten i finansieringslandskabet.
  • Der kan sættes endnu større fokus på at åbne adgang til forskningsdata.

Horizon 2020 er mere effektivt end tidligere rammeprogrammer
Evalueringen viser, at H2020 fungerer mere effektivt end tidligere rammeprogrammer når der kigges på sammenhængen mellem input i programmet, output og værdiskabelse. Der lægges vægt på, at H2020 har lavere administrative omkostninger, fordi store dele af programimplementeringen er lagt ud til nye styrelser. Simplificering af ansøgningsprocedurer, regler for deltagelse og time-to-grant har også bidraget til højere effektivitet og tilfredshed blandt programmets interessenter. Meget lave succesrater trækker dog i negativ retning pga. ressourcespild blandt afviste projekter af meget høj kvalitet. H2020 skulle have en ekstra finansiering på EUR 60 mia., hvis alle excellente projektforslag skulle finansieres. 

Høj videnskabelig kvalitet, innovation og løsninger til samfundet
På det overordnede plan bidrager H2020 til vækst og beskæftigelse gennem opbygning af en vidensøkonomi. Et studie peger på, at H2020 kan forventes at tilføre mere end EUR 400 mia. til EU’s bruttonationalprodukt i 2014-2030. 

Alle programmets søjler forventes at bidrage til et markant løft af EU’s videnskabelige kvalitet og dermed konsolidering af det Europæiske Forskningsrum (ERA). Evalueringen peger på, at H2020 kan tiltrække verdensførende forskningsinstitutioner og forskere, herunder nobelpristagere og andre prisvindere. Programmet bidrager til træning og kapacitetsopbygning blandt flere end 300.000 EU-baserede forskere. H2020 fremmer tværsektorielle og interdisciplinære innovationsnetværk samt relationer inden for EU såvel som med lande uden for EU. Mens forskningssamarbejdet er stigende inden for EU, observeres der et fald i internationalt forskningssamarbejde. 

Hvad angår innovation tiltrækker H2020 flere aktører fra den private sektor, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV), sammenlignet med FP7. EU kan gøre mere for at stimulere brugerdreven innovation. Incitamentspriser er det primære instrument til at støtte brugerdreven innovation mens støtte til innovative indkøb kun udgør en begrænset del af programmet. Instrumenter som innovationsprojekter og SMV-instrumentet har potentiale til at levere markedsmæssige gennembrud. Resultaterne fra en offentlig høring peger dog på, at EU ikke formår at understøtte ”disruptive” markedsskabende innovation i form af SMV’er med banebrydende tværsektorielle teknologier samt scale-up virksomheder med meget høj vækst.

Størstedelen af de H2020 støttede projekter forventes at skabe løsninger til samfundet. H2020 lever endnu ikke op til specifikke mål om at bidrage til bæredygtig udvikling og klimaområdet, men det forventes at målene opnås gennem yderligere fokus i arbejdsprogrammet for 2018-2020. Hvad angår integration af samfundsvidenskab og humaniora er der stor forskel på kvaliteten af integration i projekterne. De humanistiske discipliner er særligt dårligt integrerede.

EU skal investere mere i forskning og innovation
EU underinvesterer fortsat i forskning og innovation idet andelen af BNP er på 2,03 % (2015). Det er langt fra den politiske målsætning om 3 %. EU har behov for at løfte kvaliteten i forskningen. Der er relativt få verdensførende miljøer i Europa sammenlignet med størrelsen af den europæiske forskningssektor. Støtte til banebrydende markedsskabende innovation er nu et endnu vigtigere element end da H2020 blev sat i gang. De samfundsudfordringer, som adresseres i H2020 vurderes fortsat relevante. De globale udviklingsmål forstærker denne relevans, fordi det er internationalt anerkendt, at forskning og innovation er centrale midler til at nå udviklingsmålene. 

Horizon 2020 skaber god sammenhæng mellem forskning og innovation
Sammenlægningen af støtteprogrammer til forskning og innovation samt fokus på løsninger gennem interdisciplinære projekter nyder stor opbakning. Tværgående fokusområder, som udgangspunkt for indkaldelser evalueres ligeledes positivt. Den brede palet af instrumenter i H2020 er kompleks at navigere i og der er råderum for yderligere strømlining i programmet. H2020 møder kritik for at fokusere for meget på høje niveauer for teknologiparathed i søjlerne for samfundsmæssige udfordringer og industrielt lederskab. ”Seal of excellence”, som er indført under SMV-instrumentet og Marie Curie vurderes at være succesrigt initiativ til at skabe sammenhæng mellem EU og national/ regional finansiering. Instrumenter som ERA-NETs og Joint Programming Initiatives (JPI) skal skabe synergi med nationale programmer gennem Public-Public Partnerships (P2P). Medlemsstaternes finansiering af disse P2P’er er steget de seneste år selvom finansieringen af JPI’erne ikke lever op til ambitionerne. Mens ERA-NETs er velfungerende i forhold til at skabe relationer mellem nationale forskningsråd fungerer de reelt ikke som strategiske instrumenter, der påvirker nationale forskningsdagsordner og skaber sammenhæng landene imellem. 

Horizon 2020 skaber merværdi for EU
Merværdien ved H2020 består i skala, mulighedsrum og hurtighed i forhold at skabe resultater. Den skærpede europæiske konkurrence om midlerne har en strukturerende effekt, hvor excellence blandt deltagere og i projekterne er afgørende parametre. Støtte fra ERC og SMV-instrument fungerer som særlige kvalitetsstempler for enkeltforskere og virksomheder.

Videre proces
Midtvejsevalueringen består af en række dokumenter, som tilsammen danner baggrund for justeringer af Horizon 2020 i arbejdsprogrammet for 2018-2020 og udarbejdelsen af det kommende FP9. Indeværende artikel bygger på Kommissionens ”staff working document”, som indeholder data og analyse af Horizon 2020. Den 3. juli 2017 præsenterer den rådgivende High Level Gruppe – ”Lamy-Gruppen” – sin rapport med politiske visioner og anbefalinger. Til oktober 2017 offentliggør Kommissionen sin meddelelse med politiske konklusioner i forhold til udfordringer identificeret på baggrund af evalueringen og anbefalinger. Sidst i oktober offentligøres indkaldelser for 2018-2019 og overskrifter for 2020. Indkaldelserne, særligt for 2020, vil indeholde justeringer, der imødekommer nogle af midtvejsevalueringens konklusioner. 

Redaktør