Schweiziske partnere deltager nu på lige fod i Horizon 2020

​Den 1. januar 2017 blev Schweiz igen fuldt associeret til Horizon 2020 efter at have været omfattet af en særaftale siden 2014. Det betyder, at schweiziske forskere, institutioner og virksomheder igen kan søge finansiering fra Horizon 2020 på lige fod med andre medlemslande.

Den nye aftale
Siden den 15. september 2014 har Schweiz haft en særaftale med EU om begrænset deltagelse i Horizon 2020, efter en folkeafstemning i februar 2014 resulterede i en stramning af landets indvandringsregler, der begrænsede arbejdskraftens frie bevægelighed. Den særaftale, som Schweiz og EU indgik, udløb den 31. december 2016, hvorfor de schweiziske lovgivere har haft travlt med at indgå en ny aftale med EU. Hvis de ikke opnåede en ny aftale, ville de falde helt ud af rammeprogrammet. Det schweiziske parlament ratificerede derfor den 16. december 2016 ”Protokol til aftalen EF-Schweiz om fri bevægelighed for personer (Kroatiens tiltrædelse)”, som betyder, at Schweiz nu igen er fuldt medlem af Horizon 2020. Det schweiziske parlamentet har implementeret en ”light” udgave af resultatet af folkeafstemningen, hvilket betyder, at immigrationskvoterne ikke bliver implementeret i schweizisk lovgivning, selvom et flertal af schweizerne stemte ja ved folkeafstemningen. Immigrationskvoter er imod EU-lovgivning og ved ikke at implementere disse, respekterer Schweiz nu sine forpligtelser over for EU. Den nye aftale trådte i kraft den 1. januar 2017.  

Hvad betyder det at være associeret land?
Som associeret land kan Schweiz sende observatører til møder og deltage i de konfigurationer, der er ansvarlig for implementeringen af Horizon 2020. Derudover kan de sende observatører til JRC’s styrelsesråd, og de har ret til at deltage i alle ERA relaterede udvalg. Ydermere skal Schweiz bidrage til EU’s budget, der baserer sig på Schweiz’ samlede BNP og medlemslandenes samlede BNP og en udregning i overensstemmelse med Schweiz’ associeringsaftale med EU. Danske forskere og virksomheder har siden Horizon 2020’s start deltaget i 825 projekter og modtaget næsten 3,7 milliarder kroner. Det er et beløb, som Schweiz har gået glip af ved at stå uden for rammeprogrammet.

Delvis adgang til Horizon 2020-støtte
Schweiz og EU indgik i 2014 en aftale om delvis associering til Horizon 2020’s søjle 1 (Videnskabelig topkvalitet) for schweiziske deltagere, herunder Marie Sklodowska Curie og Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Derimod kunne de ikke opnå støtte inden for andre programmer, der ikke var omfattet af aftalen, da Schweiz her blev betragtet som et tredje land. Således skulle schweiziske partnere, der ønskede at deltage i Horizon 2020 uden for ovennævnte programmer, finde finansiering igennem den schweiziske stat.

Brexit og den frie bevægelighed
I forhandlingerne mellem EU og Schweiz har EU stået fast på, at Schweiz skulle acceptere arbejdskraftens frie bevægelighed for at kunne deltage fuldt i Horizon 2020. I forbindelse med Brexit er dette interessant. Nogle af de britiske tilsagn, der er kommet efter afstemningen, er gået på, hvorvidt man kan adskille EU’s fire friheder – fri bevægelighed for personer, varer, tjenester og ydelser. I det schweiziske tilfælde har EU fastholdt, at landet skulle godkende aftalen om arbejdskraftens frie bevægelighed, førend det igen kunne blive fuldt medlem af Horizon 2020.


Redaktør