Seneste skridt på vejen mod en budgetramme for 2021-202x - EU institutioner positionerer sig

Med vedtagelse af to initiativbetænkninger i budgetudvalget melder Europa-Parlamentet sig klar til drøftelser med Rådet og Kommissionen. Et ambitiøst budget på 1,3% af BNI er udmeldingen. Det støttes også af Regionsudvalget. Stats- og Regeringschefer drøfter budgetprioriteter uden at være enige om forsknings-og innovation prioritet.

Vent...

Kommissionen peger på mulige prioriteter i ny meddelelse

Lidt uventet valgte Kommissionen at fremlægge en meddelelse med en række scenarier for elementer i den fremtidige budgetramme. Meddelelsen kom efter fremlæggelsen af reflektionspapiret om budgettet under EU27 og flere konferencer, men før det forventede faktiske forslag til en ny budgetramme.

Den nye meddelelse lægger som forventet op til flere nye prioriteter: ydre grænser (med budget der enten fastholdes eller opgraderes væsentligt), en forsvarsunion (signifikant investering), mobilitet for yngre mennesker (fordobling antal unge eller 6 dobling) og digital transformation (fastholde eller fordoble budget).

For de forskellige traditionelle områder opstilles en række scenarier, der sætter tonen for de kommende forslag, herunder:

  • Forskning og innovation (hvor der lægges op til at fastholde investeringsniveauet, eller forøge til hhv. EUR 120 mia. eller EUR 160 mia.).
  • Samhørighedspolitik (nuværende niveau med EUR 370 mia., eller reduktion med ca. 25 %, hvor nogle lande ikke længere modtager støtte, herunder Danmark, eller endog større reduktion på ca. 33 %, hvor kun samhørighedslande dækkes).
  • Landbrugspolitik (CAP) fastholdes på EUR 400 mia., eller reduceres med 15 % eller 30 %, med øget fokus på små- og mellemstore landbrug.
  • Plads til reformer af monetære union og eksterne instrumenter forøges.

Kommissionen lægger også op til en modernisering af budgettet med bredere brug af finansielle instrumenter, finansielle garantier, øget fleksibilitet og brug af reserver i stedet for at lade disse løbe tilbage til medlemslandene, samt øgede krav om konditionalitet, og ikke mindst mulige nye veje til at øge EU's egne ressourcer, for dermed undgå for høj belastning af BNI andelen. Endelig holder Kommissionen hårdt på, at det er væsentligt, at forslagene bliver hurtigt behandlet af rådet og parlamentet, så man når en politisk aftale inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. 

Parlamentets to initiativbetænkninger på udgifter og indtægter

For at tilkendegive sine holdninger tidligt i forløbet, har Europa-Parlamentets budgetudvalg vedtaget to initiativbetænkninger før stats- og regeringscheferne skulle drøfte det fremtidige budget på topmødet den 23. februar. Centrale budskaber heri er, at budgetloftet bør hæves fra det aktuelle 1 % til 1,3 % af EU BNI, og at der bør overvejes mulige nye egne indtægter som moms, virksomhedsbeskatning, digitale- og/eller miljøbeskatninger. Parlamentet insisterer på afskaffelse af alle rabatter og forslår desuden en mekanisme, hvor medlemslande der ikke overholder EU’s værdier kan pålægges finansielle konsekvenser, dog uden at dette rammer borgerne direkte. Endvidere vil Parlamentet gerne frem til en 5 + 5 års budgetperioder frem for den aktuelle 7-årige, men åbner for at dette sker senere, så de femårige perioder ikke falder uheldigt sammen med valg til Parlamentet. Betænkningerne skal nu vedtages formelt som Parlamentspositioner i marts, men udvalget positionerer sig som den institution der med betænkningerne først er klar til at forhandle - endnu før forslagene er på bordet.

Regionsudvalget melder også ud

Også Regionsudvalget har i den forgangne uge meldt ud at man gerne ser et udgiftsloft hævet til 1,3% af BNI, dette skete bl.a. ved en konference den 14. februar, hvor første vicepræsident Markku Markkula netop betonede behovet for denne forøgelse, for at sikre tilstrækkelige midler til samhørighedspolitikken og forskning og innovation. Regionsudvalget har desuden en ambition om at styrke innovationen i regionerne med en ny budgetramme.

Det Europæiske Råd prioriterer, næsten

Ved det uformelle topmøde 23. februar drøftede stats- og regeringschefer bl.a. prioriteter for næste budgetramme. Der var enighed om, at der skal investeres mere i håndtering af ulovlig migration, forsvar og sikkerhed, samt Erasmus+ programmet, der især prioriteres højt af den franske præsident Macron. Interessant nok, rapporteres det at nogle ledere understregede prioriteter som samhørighedspolitik, landbrugspolitik og investering i forskning og innovation. Med andre ord var der altså ikke fuld enighed om prioriteringen af disse blandt de 27 stats- og regeringschefer.

Budget drøftelserne er tæt forbundet til drøftelserne af effekterne af Brexit og næste valg til Europa-Parlamentet. Lederne støttede på det uformelle møde også op om Parlamentets forslag om at reducere antallet af MEP'er fra 751 til 705 medlemmer efter næste valg som følge af Brexit, men afstod fra at forpligte sig tæt til Spitzenkandidat processen. Det næste formelle topmøde finder sted i marts og vil bl.a. drøfte retningslinjer for et fremtidigt EU-UK forhold.





Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor