Klimalov, sundhedskrise og mangel på mikrochips: Von der Leyen gav status på Unionens tilstand

​Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, gik d. 15. september 2021 på talerstolen for at holde den årlige State of the Union-tale. Her kom hun vidt og bredt omkring det forgangne års udfordringer og Kommissionens løsnings- og forbedringsforslag på bl.a. mikrochip-mangel og fremtidige pandemier.

Vent...

​Ursula von der Leyen. Billede: European Commission 2021, fotograf: Dati Bendo.

​Men talen kom også vidt omkring i sproglig forstand. Som altid var dele af talen på både engelsk, tysk og fransk, men denne gang også en italiensk hyldest til den unge paralympiske guldmedaljevinder Beatrice Vio som et symbol på ungdommens vilje og gå-på-mod i en forandret verden.

På bagkant af en global krise

Igen i år var talens indledning centreret om corona-krisen. Men denne gang blev glæden over høje vaccinationstal og ros til egen indsats flankeret af et konkret forslag, der har til formål at ruste Europa mod kommende, lignende udfordringer: HERA - en europæisk beredskabsmyndighed.

Agenturet kan blive afgørende for at styrke den sundhedsunion, som von der Leyens Kommission arbejder for.

HERA skal sikre en hurtigere indsats over for grænseoverskridende sundhedstrusler og at de nødvendige modforanstaltninger er til rådighed og kan fordeles hurtigere i fremtiden. Kommissionen har afsat 50 mia. euro frem til 2027 til at gøre HERA operationel, men også til en resiliensmission på sundhedsområdet for EU.

Vejen til COP26 i Glasgow 

I løbet af det seneste år har klimaet været en dominerende dagsorden i EU, hvilket også havde den betydning at klimaloven, lovpakken Fit For 55 samt Den Europæiske Grønne Pagt fyldte meget i Ursula von der Leyens State of the Union-tale.

Siden sidste års tale har EU vendt klimamål til retlige forpligtelser, og hun promoverede, at Europa er den første region, der præsenterer omfattende lovgivning for at nå sine klimamålsætninger.

"Klimaforandringer er menneskeskabte. Men siden de er menneskeskabte, kan vi gøre noget ved det," understregede von der Leyen og brugte derfor også talen som anledning til minde om, at alle har et ansvar for at nå i mål, og at store økonomier har et ansvar for at hjælpe de mest sårbare lande med klimafinansiering.

Europa lever op til sine forpligtelser overfor de disse lande, mens andre efterlader et hul i vejen, fortalte hun. Budskabet var desuden, at EU er klar til at gøre mere.

Fra d.15. september 2021 vil Europa fordoble sin eksterne funding, dvs. til lande udenfor EU, til biodiversitet, og Europa-Kommissionen foreslår desuden at øge klimafinansieringen med yderligere 4 mia. euro frem til 2027. De har dog en forventning om, at deres partnere og USA også øger deres finansieringsindsats og fremlægger konkrete planer inden COP26 i Glasgow.

Digital suverænitet 

At man ikke kan tale om grøn omstilling uden også at nævne digitaliseringen, den såkaldte twin transition, er en af den nuværende Kommissions hovedpointer.

Digitalisering fyldte derfor også meget i denne tale. Her var der især fokus på problematikken om selvforsyning og digital suverænitet. Kommissionsformandens eksempel var manglen på halvledere, som indgår i alle elektroniske produkter. Lige nu bliver halvlederne primært produceret i Asien, og der er større efterspørgsel end udbud af dem. Derfor vil Kommissionen fremlægge en New European Chip Act, som skal støtte ambitionen om digital uafhængighed og lederskab. Kommissionen bakker denne ambition op med de finansielle ressourcer til at flytte både udvikling og produktion til EU.  

Disse tre nedslag fyldte i talen, men det var hele tiden i en kontekst af EU som global stormagt. Både hvad angår migration, udbredelse af menneskerettigheder og stabilitet samt sikkerhed i Afghanistan. En fælles erklæring fra EU og NATO blev der også teaset for i talen, og Ursula von der Leyen appellerede til, at Europa skal samarbejde mere på forsvarsområdet.

Den europæiske vis

Og selvom talen adresserede mange af de udfordringer, som EU står overfor, så fik von der Leyen ad flere omgange hyldet Europa og sin egen Kommissions indsats det seneste år:

"Mens resten af verden blot talte om det, gjorde Europa det," proklamerede hun med henvisning til, at EU har udstedt over 400 millioner digitale corona-certifikater. Og hvorfor det lykkedes at komme igennem krisen, få doneret vacciner til lande uden for EU og få 70 procent af befolkningen vaccineret, havde hun også et svar på. Og den fik ikke for lidt: "Vi gjorde det på rette vis, fordi vi gjorde det på europæisk vis."

Efterfølgende har politikere, journalister og organisationer diskuteret ambitionsniveauet og forslagene i talen. Her er der fx blandede meninger om vaccinesstrategien, hvorvidt der mangler et større europæisk narrativ, og om ambitionerne på klimaområdet fortsat er for lave - især set i lyset af sommerens voldsomme oversvømmelser.

Hvis du ønsker at læse hele talen, kan du gøre det her. 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor