Stort LIFE-kystbeskyttelsesprojekt er videre til sidste ansøgningsrunde

​Området ud for Køge Bugt er centrum i et stort LIFE IP-kystbeskyttelsesprojekt, der netop er gået videre til det sidste stadie i ansøgningsprocessen. Hele fem kommuner og to regioner i Østdanmark samarbejder om den danske del af projektet, der gerne vil være et godt eksempel på, at man i fællesskab kan komme frem til gode løsninger til gavn for både natur og borgere. 

Vent...

​Foto: Strandparken I/S

​Emilie Rønde Nielsen og Kristine Vik Kleffel fra Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden er to af de medarbejdere, der har haft en koordinerende rolle for den danske del i udarbejdelsen af konceptnoten i et stort kystbeskyttelsesprojekt, der kæmper om penge fra IP-delen af EU's LIFE-program. Det er et projekt, som Emilie beskriver som "en virkelig god mulighed for at skaffe penge til en kystbeskyttelsesindsats, som ikke alene løser en udfordring, men tilmed gør det gennem nye og innovative løsninger."

En konceptnote er en kortere ansøgning, som man indsender i første runde af en LIFE IP-projektindkaldelse. Går man videre herfra, får man mulighed for at indsende den fulde ansøgning. Det må det konsortium, der har deltagelse af Region Hovedstaden i samarbejde med Region Sjælland, Strandparken I/S og kommunerne Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve, nu.

Kystbeskyttelse, der skal komme både havmiljø og borgere til gode

Projektet med navnet LIFE-IP EB-ICoastalZA&M har den belgiske region Flandern og Flanders Research Institute for Agriculture, Fisheries and Food (ILVO) som projektledere, og derudover er der partnere fra Italien, Spanien og Danmark.

I Danmark skal projektet implementere "Handlingsplan for klimasikring af Danmark" samt en kommende ny national klimatilpasningsplan og vil være fokuseret på den del af Køge Bugt, som hedder Strandparken. Der skal udvikles og implementeres naturbaseret kystbeskyttelse, som samtidig styrker kystens økosystem, biodiversitet og havmiljø gennem tiltag både på land og til vands. Samtidig arbejder projektet med, at rekreativ udfoldelse ved Strandparken skal have gode vilkår.

"Det er et stort samarbejde, som forpligter, men vi håber, at effekten af projektet er, at vi får vist, hvordan man kan klimatilpasse og arbejde sammen på tværs. Derudover håber vi på gode, afledte effekter af indsatsen, som at få gjort noget ved havmiljøet og samtidig skabt nogle rekreative områder til vores borgere, som kan bidrage til sunde liv," fortæller Kristine Vik Kleffel.

Behov for samlede løsninger

Løbende har GCPHEU og projektet koordineret og haft et godt samarbejde. Konsortiet med kommunerne og regionerne har modtaget forhåndsgodkendelse i form af 180.000 kroner i forprojektstøtte fra Greater Copenhagen EU Office til at kunne udføre arbejdet, som passer godt på Region Hovedstadens prioriteter:

"I regionen har vi fokus på, at vi skal være klimatilpasset på en måde, som skaber merværdi, og at klimatilpasning skal løftes på tværs af kommuner og regioner. Derfor tager vi gerne den rolle. Vi har et regionalt blik på de større løsninger, og det er især relevant med kyststrækninger, der går på tværs af mange kommuner, hvor der er behov for nogle samlede løsninger," fortæller Emilie Rønde, der uddyber, at man udover klimatilpasning på tværs har særligt fokus på stormflod og havvandsstigninger, som området er et særligt risikoområde for.  

Rune Byrnak-Storm er naturfaglig medarbejder hos Strandparken I/S, der forvalter området og er ejet af de fem kommuner, som deltager i projektet.

"Naturens kræfter går ikke op i kommune- og regionsgrænser, og det tvinger alle til at arbejde sammen om løsninger og tænke på tværs. Det er rigtig godt, for vi er alle i samme båd," fortæller han og roser Region Hovedstaden for den koordinerende rolle, de har taget i projektet.

Civilingeniør i Ishøj Kommune, Lone Annbritt Jacobsen, er også glad for det store samarbejde på tværs af kommuner og regioner: "Der har været god synergi i projektet, fordi vi samtidig udarbejder risikostyringsplaner til de klimarelaterede udfordringer med de samme personer. Det betyder meget at have nogle, der tager teten og koordinerer. På den måde sparer vi ressourcer, får delt en masse viden og har forhåbentlig bedre chancer for at nå i mål," fortæller hun.

25. marts gælder det

I øjeblikket foregår der politisk behandling af projektet i kommunerne. Det næste, der skal ske, er, at projektet skal aflevere den store ansøgning, som har frist d. 25. marts 2021. I efteråret 2021 er der afklaring på, om projektet får penge, og hvis det er tilfældet, kan selve projektet udrulles fra 2022. Skulle det ikke ende med en godkendt ansøgning, så er arbejdet ikke spildt, understreger de. "Vi har lært meget på både godt og ondt, og samarbejdet kan vi sagtens tage med til andre ansøgninger til eks. Horizon Europe. Vi har blod på tanden til at gøre mere."


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor