Tilslutning til den europæiske søjle for sociale rettigheder

​Den 17. november tilsluttede alle EU’s ledere sig den europæiske søjle for sociale rettigheder. Søjlen, der omfatter 20 centrale principper, skal være støtte for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer i EU.

Foto af Sören Andersson

Officiel lancering på det første socialt topmøde

På det sociale topmøde i Göteborg d. 17. november proklamerede EU’s ledere den europæiske søjle for sociale rettigheder. Søjlen blev omtalt for første gang af Jean-Claude Juncker i sin tale om Unionens tilstand tilbage i 2015, og forslaget til søjlen blev fremlagt af Europa-Kommissionen i april 2017. På det sociale topmøde blev forslaget undertegnet af Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani og premierminister Jüri Ratas på vegne af Rådet for Den Europæiske Union

20 principper skal give EU social retning

Formålet med den europæiske søjle for sociale rettigheder er at forankre den sociale dimension i EU. Dels bekræfter søjlen rettigheder, der allerede findes i gældende EU-ret og international ret, og dels supplerer søjlen de eksisterende rettigheder ved at tage højde for udviklingen på det europæiske arbejdsmarked. Søjlen består af 20 principper, som er fordelt i tre kategorier:

  • Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet
  • Rimelige arbejdsvilkår
  • Social beskyttelse og inklusion
Søjlens 20 principper skal give retning for en ny proces med konvergens mod bedre arbejds- og levevilkår i Europa.

Fortsatte høringer og nye initiativer

Den europæiske søjle for sociale rettigheder har været genstand for høringer af blandt andet medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter. Da Kommission fremlagde søjlen i april fulgtes lancering af konkrete lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer. Fremadrettet vil Kommissionen også arbejde for søjlens 20 principper gennem både lovgivning og anden form for støtte, hvor det også forventes at EU-fondene, særligt Den Europæiske Socialfond, vil yde finansiel støtte til at gennemføre centrale aspekter af søjlen. I tråd med subsidiaritetsprincippet er medlemslandene primært ansvarlige for deres arbejdsmarkeds- og socialpolitikker, mens Kommissionen har kompetence til at støtte og komplementere medlemslandenes aktiviteter for mennesker både i og uden arbejde. 

Kommissionen indleder nu anden fase af høringerne om social beskyttelse, hvor arbejdsmarkedets parter har 7 uger til at meddele Kommissionen om de vil indlede forhandlinger. Samtidig har Kommissionen åbnet en offentlig høring for alle interessenter om social beskyttelse, der løber frem til 15. januar 2018.

For at følge implementering af søjlen laves endvidere et nyt ”socialt scoreboard”, som skal overvåge tendenser og resultater i de forskellige EU-lande inden for 12 emneområder og for at vurdere fremskridtene for EU som helhed. Denne analyse vil bidrage til det Europæiske Semester, som danner rammen for koordineringen af EU-landenes økonomiske politik.

Baggrund

Den europæiske søjle for sociale rettigheder er udviklet som svar på at arbejdsmarkedet i EU-landene ændrer sig. Det gælder blandt andet at flere og flere ansættes i atypiske og mindre sikre ansættelsesforhold. Globalisering og digitalisering ændrer også arbejdsmønstre, hvor en yderligere udfordring er demografiske ændringer i de kommende år. Slutteligt har den økonomiske krise også efterladt EU med større sociale uligheder.


Redaktør